hortofilia

Her kommer nogle billeder fra en utroligt dejlig dag i haven. Jeg starter med nogle bittesmå blomster. Isopyrum nipponicum lurepassede i 2017, så meget desto større er gensynsglæden. Blomsten er kun 1/2 cm² stor.    En enkelt blomst kan det blive til i år i shortia, som trives bedst i en tørveklyne. Trillium rivale Dens canis hundetænderne er ved at have afblomstret - her ses arten og "snowflake".  Trillium chloropetalum Sanguinaria/ blodurt -  star, den fyldte og den enkelte. Persicaria tenuicaulis er en krybende pileurt, der viser den ruskindslignende bagside af bladene i modlys. Daphne laureola Philippii er en gulblomstrende, stedsegrøn slægtning af peberbusken og har en lavere og mindre stiv vækstform. Clematis pixie er der ikke plads til i drivhuset længere. Man skal huske at kigge op engang imellem.

I 2014 besøgte vi sønnen i New York sidst i juni, hvor kinesertræet blomstrede overalt. Da vi kom hjem, købte vi naturligvis et eksemplar og plantede det et lunt sted  i græsplænen, hvor det har stået og ventet på nogle selskabsplanter.I første omgang har vi besluttet at afgrænse bedet med et gammelt jernhjul, som min far for umindeligt mange år siden brugte til at jævne grusvejen. Vi håber på en varm sommer, så træet MÅSKE vil blomstre. På engelsk har jeg i øvrigt set det blive kaldt golden rain tree:-) koelreutia paniculata På et tidspunkt forestillede jeg mig, at træet skulle omgives af en lav buksbomhæk formet som en stiliseret blomst; men formklipning er ikke min stærke side, så den idé er jeg gået bort fra - og så dog????. Buksbomstiklingerne står jo faktisk og venter på at blive brugt.  A propos jernhjulet så kom vi i dag i tanker om, at det i år er 80 år siden, mine forældre flyttede ind her på gården, hvor vi 8 børn voksede op - 6 drenge og 2 p...