Opslag

Viser opslag med etiketten insekter

insekter

Billede
Efter formiddagens obligatoriske regnvejr, steg temperaturen og solen kom frem, hvilket også lokkede insekterne på banen. En guldsmed sad stille så længe, at jeg kunne nå at tage billeder.  Dahliaen 'HS Wink' er utrolig populær især hos admiral og dagpåfugleøje, mens nældens takvinge tydeligvis foretrækker den gule solhat. Dahliaens naboer i form af clematis roguchi og spydverbena var ikke nær så interessante for insekterne. Faktisk så jeg dem ikke få besøg overhovedet. Sensommerbedet er det helt rigtige sted at søge hen, hvis man ønsker at høre og se insekter.

løst og fast fra den sidste weekend i marts

Billede
Når man har boet i den samme have i mange år, ved man efterhånden præcist, hvad man kan forvente at se på et givet tidspunkt, og sådan er det også her i slutningen af marts; men gensynsglæden bliver bestemt ikke mindre af den grund. Himmelblå lungeurt/ pulmonaria angustifolia azurea er en fin haveplante, kommer år efter år, sår sig selv i moderate mængder og blomstrer som en af de første stauder. Den danner et bunddække, lige nu  tænker jeg på det som en sø, under en glasbærbusk. Akebia quinatas knopper Trillium chloropetalum, som jeg plantede om i efteråret, åbner blomsten lidt på samme måde, som jeg skræller en banan. I sandbedet to nye planter: corydalis malkensis og fritillaria stenanthera. En ihærdig bi med fyldte pollenlommer. De tidligtblomstrende pæoner plejer at springe ud i 2. halvdel af april. I år fører mairei klart foran veitchii woodwardii, som vi flyttede for nogle dage siden til et mere solåbent voksested. Det er sta...

mest nærbilleder

Billede
Mit sidste indlæg var totalt grønt, så i dag har jeg behov for at bruge en større del af paletten. På denne tid af året bliver jeg altid overrasket over, hvor mange sarte farver der findes derude - man forbinder jo ellers sensommer og efterår med mere glødende pangfarver. En selvsået alpeviol - et lille kunstværk Händel og Louise Odier er ikke verdens flotteste rosenplanter, men producerer nogle af de smukkeste blomster. Rhapsody in blue og burgundy ice Clematis durandii Campanula sarastro Blandt sommerfuglene er nældens takvinge i stort overtal. Dagpåfugleøje er der færre af - heldigvis har den ikke så meget imod at stå model.   Admiral derimod er både i stærkt undertal og særdeles sky. Jeg bilder mig også ind, at den larmer mere end de andre, når den flyver rundt. Hvis jeg skal finde sommerfugle, er bedet med georginer og kæmpeverbena det oplagte sted at kigge. Især classic swan lake er yderst populær.  M...

snart juli

Billede
Blodplet er navnet på denne sommerfugl, der gæstede haven i dag. Den har engbrandbæger som vært, har jeg læst, og er derfor giftig. Den minder mig lidt om en broget paraply. Nu er det ved at være sæson for staudeklematis: durandii, roguchi og petit faucon Romantika og Betty Corning er derimod klatrende og klatrer sammen ved siden af new dawn. Når man ser Rhapsody in Blue i staudebedet, kunne den godt ligne en gammel buskrose med de halvfyldte blomster; men i virkeligheden kom den først frem i 1999 som resultatet af 37 års ihærdigt arbejde af en britisk  amatør . Farvespillet mellem de først purpurviolette og senere gråviolette blomster er virkelig ganske specielt. Burgundy Ice derimod dukkede op helt af sig selv i en have i Tasmanien i 1998 som en sport af Iceberg. Hvilket fund den haveejer gjorde! Mørk blommefarvet bliver farven kaldt. Farven på mosrosen 'Nuits de Young' også kendt som "old black" beskrives som kastaniepurpur. Den ...
Billede
I dag er vi tilbage ved gråvejret, og krokusserne har lukket sig igen; men i det strålende solskin i går var der en gevaldig summen omkring vintergækker og påskeklokker i skovhaven. Det er første gang, jeg har lagt mærke til honningbiens gule pollenpose. Jeg undskylder for billedkvaliteten. Humlebien var travlt optaget i påskeklokkerne - igen er billedet helt håbløst, men årets første humlebi skulle foreviges. På terrassen var det en flok grønirisk, der stjal billedet - ikke sjældne, men heller ikke helt almindelige. Rhododendron dauricum stammer fra Sibirien og blomstrer tidligt. Blomsten kan vist ikke bliver mere enkel. Rød hestehov er invasiv nogle steder. Vi har heldigvis plads nok til den i en grøftekant, og så minder den mig altid om H. C. Andersen. Katharina Hodgkins sarte farver nydes bedst i solskin. Den gule påskeklokke er sprunget helt ud. Det nederste og aflange blad er atypisk for en helleborus. Scilla forbesii pink giant viser pludselig ...