hortofilia

Blæst og regn får man hurtigt nok af, nok især fordi man ved, at efteråret ellers kan være noget så smukt og behageligt.  På en måde befinder vi os i et vadested mellem to vækstsæsoner. I  skovhaven har  clematis rehderiana gang i sin efterårsblomstring,  samtidig med at clematis Freckles er begyndt på sin vinterditto i drivhuset. Blå kløver/ parochetus communis såede jeg for 6-7 år siden og behandlede den de første år, som om den var en sart skabning, der skulle beskyttes og værnes om. Det har vist sig, at den trives fint i vores klima og faktisk breder sig ganske meget. Et minus er, at blomstringen er temmelig spredt, og min teori er, at planten får for meget næring og derfor danner mange flere blade end blomster. Derfor vil jeg flytte en luns af den til et sted, hvor den kommer på smalkost. Det er planen at klippe buskroserne ned til ca. 70 cm; men de Recht og Rosa Mundi leverer stadigvæk en spredt blomstring, så dem nænner jeg ikke at klippe n...

  Påskeklokker og forårstegn er det koncept, der har fået genvalg. I dag er det påskeklokker i lyse farver, jeg har sat sammen, og så et et billede af en gruppe, der gerne skulle vise, hvordan blomsterstilkene er begyndt at rette sig op, så blomsterne fanger lyset på en helt anden måde end i starten af blomstringen. Dagens spæde forårstegn  har jeg samlet i collagen herunder. Jeffersonia diphylla/tvillingeblad, scilla Pink Giant, trillium kurayabashii, paeonia veitchii woodwardii I går tog jeg på udflugt til Billigblomst i Herning. Anledningen var, at vi havde gravet en gammel og nedslidt Pat Austin og Graham Thomas op og nu manglede to afløsere i bedet, hvor de egentlig  havde fyldt en del. Billigblomst sælger austinroser til den halve pris af det, man forlanger på Jespers Planteskole, så jeg kørte hjem med fornemmelsen af at have gjort en rigtig god handel. Den fornemmelse forduftede, da vi plantede de to roser og opdagede, hvor ringe et rodnet de havde. The Lady Garden...

Her på falderebet for havesæsonen jagter vi allesammen farverne i bær og blade for ligesom at mætte øjnene med farver og fastholde fornemmelsen af  lys og liv og dermed udskyde den uundgåelige grå sæson, der nærmer sig. Om farverne er kraftigere eller svagere end de tidligere år, ved jeg såmænd ikke; men når jeg tjekker mine gamle oktoberindlæg, er det i hvert fald tydeligt, at vi her på matriklen er senere på færde i år.   Til dagens indlæg har jeg gået en runde startende ved indkørslen og sluttende ved vores sensommerbed. Lige nu er vores indkørsel nemlig stedet, hvor farverne fornemmes mest. Bærmisplerne har næsten smidt alle bladene, men bidrager til gengæld fint, synes jeg, med deres mørke grenstruktur. Bagved indkørslen ligger skovhaven, og indgangen er markeret med en sten sammen med den lave fjerbusk aruncus Horatio, som er en staude, jeg holder meget af. Lige i nærheden er troldnødden sprunget helt ud. Blomsterne skuffer lidt, idet Jelena normalt får rustfarvede ...