hortofilia

  Hele otte dage er der gået, siden jeg sidst har taget billeder, så i dag besluttede jeg at tage en runde i haven for at finde motiver til et nyt indlæg. Det virkede meget oplagt at starte med fuglenes æblebuffet. Ligesom sidste år har vi besluttert at lade en stor del af nedfaldsæblerne blive liggende under æbletræerne, selvom det ikke just er godt for græsset, men græsset her er ikke noget, vi hæger om. Det dobbelte drivhus har kun en enkelt blomstrende beboer, nemlig clematis Freckles. Ellers er mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, er rykket derind. Virginsk vinterbær/ ilex verticillata er vores farverigeste plante for tiden, så det kan virke absurd at dække den til. Det har jeg gjort, for at fuglene ikke skal nå at nuppe bærrene, inden vi når til jul. Bedet domineres ellers af de to stynede og flettede piletræer.,  Skimmia er en populær krukkeplante på denne årstid. Den er nu også fin i et surbundsbed, og der ender mine krukkeplanter altid. Den brogetbladede Magic ...

Efteråret er over os, og det er blevet småkoldt for hænderne på morgenrundturen. Efterårsfarverne kommer så småt , men der skal sikkert koldere nætter til, før de for alvor folder sig ud. Det gælder om at nyde alt det, der stadigvæk er i live og stadigvæk gør det til en oplevelse at færdes i haven. Bær forbinder vi også med efteråret. Rønnebær har vi ikke selv, så jeg snuppede nogle grene til en dørkrans på min gåtur forleden. Derimod har vi en løvfældende kristtjørn, som allerede nu står med røde bær. Sidste år var de pludseligt væk, fordi fuglene havde fået kig på dem, så i år lægger vi et grønt dug over busken, så vi også kan nyde synet af bærrene, når bladene er faldet af Et par græsser: rørhvene/ calamagrostis Karl Foerster står næsten intakt og flot opret i år. Aksene har ellers tit en tendens til at knække. Lampepudsergræs / Pennisetum alopecuroides Hameln er efterhånden blevet en gammel plante og har ingen problemer med at overvintre på sin plads. Det kniber meget mere for ...

I dag fik jeg lyst til at præsentere tre forskellige buske eller småtræer, som hver på sin måde giver eller har givet noget farve til haven.Hjerteglød er det smukke og rammende danske navn for disanthus cercidifolius. Den er ikke vokset ret meget på de fire år, vi har haft den. Ifølge sagkundskaben skal den blive omkring 2,5 meter høj og nogenlunde lige så bred i løbet af 10 - 20 år. I modlys gløder bladene, mens de er noget mere afdæmpede set forfra. I julen 2018 købte jeg som krukkeplante et eksemplar af virginsk vinterbær/ ilex verticillata fyldt med skinnende, røde bær. For at busken fremover skulle blive ved med at producere bær, fik den selskab af en lille, undselig hanplante, da den senere blev plantet ud. I år har hunplanten for første gang  ansat en nydelig mængde bær, som allerede er begyndt at rødme. Fuglene snuppede ret hurtigt bærrene i 2018, så jeg har tænkt mig at dække busken med et net. Buskene er i sig selv ret anonyme; det er bærrene, der gør dem attraktive. Den ...