hortofilia

  Både sol og sne er efterhånden en sjælden foreteelse, så da de dukkede op samtidig i dag, måtte jeg en tur ud i blæsten og tage billeder. Det første billede viser vores sensommerbed, hvor det umiddelbart er de store elefantgræsser, der dominerer; men hvis man giver sig tid til at kigge nøjere efter, er der også andre græsser, hvor sneen og solen har forskønnet frøstandene. Det første billede herunder  er kæmpehavre/ stipa gigantea, hvis lange stængler med frøstande ellers oftest knækker, når de får en vis alder. Det andet billede viser fladaks/ chasmanthium latifolium, som er et relativt lavt græs, som står i ly af de høje planter i bedet. Det var morsomt at se, hvor forskelligt sneen har lagt sig på de forskellige træer. Hanesporetjørnen har totalt afvist sneen, mens den har lagt sig, hvor der var læ, på den flettede og stynede pil,   Magnolia grandiflora og parasoltræ/ sciadopitys verticillata ser ud til at have blade og nåle, hvor sneen nærmest limer sig fast, a...

Efterhånden har jeg udviklet en temmelig ambivalent holdning til hortensier. Allerede først i april står de i store mængder uden for supermarkeder og plantecentre, og efterhånden kan man købe nogle, som blomstrer uafbrudt i seks måneder, hvis man altså passer dem med vand og gødning og fjerner visne blomsterstande. Endelig er der udviklet varianter med blomsterhoveder så grotesk store og tunge, at busken ikke magter at bære dem.For mig hører de hjemme i højsommer- og efterårshaven, og at se på den samme blomst i seks måneder virker både kedeligt og unaturligt. Lige nu nyder jeg ikke mindst synet af Pinky Winky, som er godt i gang med forandre farve fra hvid til pink eller rosa. I et andet bed står Love You Kiss, som har vokset sig bred og mægtig i år. Thalictrum splendide og clematis multiblue sørger for, at det hele ikke bliver for lyserødt. I et tredje bed står hydrangea Mirai, der har røde blomsterrande ligesom Love You Kiss, men hvis blomsterklase er opbygget anderledes, nærmest a ...

Farven Lilla /The Color Purple er titlen på en roman af den amerikanske forfatterinde Alice Walker om sorte kvinders horrible vilkår i 1920ernes Sydstater. Der er nok to ting, der har fået mig til at mindes denne bog, som jeg både læste og så filmatiseringen af flere gange, dengang jeg underviste i engelsk på gymnasiet. Den ene er uden tvivl George Floyd situationen i USA, mens den anden er noget så fredeligt som  farvespillet i blomstringen her i haven i første del af juni. Når jeg går rundt med kameraet, ser jeg utroligt mange blomster, der kunne indgå i mit indlæg, så her kommer et mindre udvalg. Valmuen Patty's Plum deler sit bed med det meget mere diskrete honningløg/Nectaroscordum siculum. Den mørke bjergknopurt/ centaurea montana Jordy og rapunzelklokke/ phyteuma nigrum har jeg sat sammen pga farven; men den første er lige begyndt at blomstre, mens den sidste næsten er afblomstret. Blommefarvet kan man vist godt kalde farven på den lille buddhablomst/ roscoea auriculata med ...

Dagens indlæg starter med clematis Pixie, som indtil videre har stået i drivhuset. Det er egentlig en utrolig nøjsom klematis. Jeg gøder den lidt, nu hvor den blomstrer, og når den er afblomstret, fornyr jeg det øverste jordlag med noget kompost og stiller den i halvskygge og prøver at huske at vande den engang imellem. Til efteråret vender den så tilbage til drivhuset. Nu til dagens emne. I sidste uge beskrev  Lisbeth  levende sine genvordigheder med et fyrretræ, som pure nægter at vokse ret op i den klassiske pyramideform, som hun ønsker. Det fik mig til at kigge nærmere på, hvad vi har af mere eller mindre skæve eksistenser. Den skæveste er uden tvivl pinus strobus Shaggy Dog, der på samme tid har en både vandret og lodret vækstform, som ender med at få den til at ligne en langhåret hund.  Vores er indtil videre mere opret, end jeg egentlig havde forventet, og vi følger spændt dens videre udvikling. Tidligere i år beskrev  Carina  et lignende...