hortofilia

 - i hvert fald ifølge kalenderen. Vejrmæssigt kan vi på ingen måde vide os sikre. Påskeklokkerne har rettet sig op igen oven på frostvejret, og det er kun de ældste blomster, der har taget skade.  For deres skyld håber jeg ikke, at vejret kommer til at svinge mellem frost og tø. En enkelt blå anemone sprang ud, før frosten tog fat. Den stod så beskyttet, at den nu ser helt uberørt ud. Den tofarvede krokus har sået  sig selv i sikkerhed for haveredskaber inde under en rose.  crocus vernus vanguard Vores dorothealiljer startede som en enkelt lille gruppe, og efter deling af gruppen har vi dem nu spredt rundt i haven, hvilket er en stor glæde. Er det ikke mystisk? Denne skimmia magic merlot er fra 2012 og har næsten ikke vokset på de 13 år.  Måske er det en dværgart i modsætning til den nedenfor, som har to år på bagen. Tågen ligger som en tung dyne omkring os her til formiddag og lukker af for den sædvanlige udsigt. Bedet med erantis og vintergækker arbejdede jeg...

Vi er jo ikke mange havebloggere efterhånden, så det kan godt mærkes, hvis en af os holder pause, men for mig var der ingen vej udenom. 3. februar havde jeg et grimt fald på min gåtur og brækkede begge arme, højre håndled i begge sider og venstre arm oppe under skulderen. Årsagen var, at snørebåndet på venstre støvle greb fat i en af hægterne på den højre, og så røg jeg til jorden med et brag.  De første par uger var en voldsom udfordring ikke bare for mig, men også for Søren, som simpelthen måtte hjælpe mig med alt. Nu er det heldigvis begyndt at gå fremad, og gipsen om håndleddet kom af i mandags.  Allerede efter 18 dage kom jeg i kløerne på en benhård fysioterapeut, som hele tiden lægger på med sværere og sværere øvelser. Jeg bander over hende, når den venstre arm efter øvelserne føles tung som bly, men må også erkende, at det er den eneste vej frem mod fuld førlighed, som jeg er blevet lovet. Vintergækker, erantis og blå anemoner var allerede sprunget ud, da jeg havde mit ...

Foråret har stadigvæk svært ved at få fodfæste. Vi har masser af blæst, lave temperaturer og ikke overvældende meget solskin. De små iris ser så forfrosne ud,men lige så snart solen skinner, stråler de små blomster. Katte kan altid finde en lun plet, når solen skinner. Den herover har fundet yndlingskrukken fra sidste sæson, selvom jeg regnede med at have gemt den godt og grundigt. I krukken gror der nemlig et nydeligt græs, som kattene åbenbart ynder at bruge som underlag. Det er samme græs med en anden kat på billedet fra oktober sodste år. Om vinteren og i det tidlige forår plejer påskeklokkerne at dominere her i haven.  Det gør de sådan set også i år. Man kan sagtens finde fotogene blomster rundt omkring; men langt de fleste planter har taget skade af frosten, som det kan ses på planten lidt længere ned med de grønne blomster. I modlys stråler blomsterne dog i hver deres nuance, men som planter er de et trist syn. Meconopsis er en lunefuld planteslægt, når det drejer sig o...

Mens jeg har puslet i haven  i disse smukke aprildage, har jeg funderet lidt over, hvordan vi anvender forårsløg i vores haver i dag, hvad der har forandret sig gennem tiden, og hvad der er ved det gamle. Når det gælder løg som vintergækker, erantis, krokus, narcisser, anemoner, perleblomster/ muscari og tulipaner, er alt vel i bund og grund ved det gamle. De er stadigvæk højtelskede og med længsel ventede beboere i vores vinter- og forårshaver. Erythronium Joanna Den store forskel er for mig at se det enorme udvalg, der i dag er tilgængeligt via internettet, og tendensen til, at krukker bruges mere og mere som væsentlige haveelementer også i starten af haveåret. Erythronium Susanna Af blomsterløg, som har vundet indpas i de senere år, er de, som umiddelbart falder mig ind, arter som hundetand/ erythronium, blå anemoner/ hepatica i utallige variationer, anemonella og fritillaria, hvor de store kejserkroner dog er en gammel og velkendt blomst i haven. Sene...

Bispehue/ epimedium har det ligesom påskeklokkerne, at de gamle blade tager pynten af de nydelige blomster. Derfor har jeg brugt et par timer på at klippe dem tilbage, inden blomsterstilkene har nået at blive så lange, at det bliver besværligt at gøre det.  Som det ses, var det lige i rette tid. Der var dog en enkelt, jeg ikke kunne nænne at klippe tilbage pga bladenes flotte farve. Det er en variant af ep. wushanense. Et andet job handlede om kæmpelilje/ cardiocrinum, hvis skulpturelle frøstand har stået strunk hele den regnfulde vinter.  Den har produceret 3 nydelige sideløg, som nu skal plantes om og have noget ekstra dræn og noget næringsrig jord. Regnvejret lader jo til at være kommet for at blive, og der vil gå nok 3-4 år, før løgene er klar til at blomstre. Det job er dog blevet udsat til en dag, hvor det ikke stormer og regner. En tredje opgave, som ikke decideret er et havejob, bestod i at fotografere den lyserøde anemone tilfredsstillende. Selv...

Der er generel enighed om, at vi nærmest har forårsagtigt vejr for tiden, og medierne er allerede begyndt at snakke om varmerekord for januar. Det har fået mig til at gå tilbage i tiden på bloggen for at se, om det også kan registreres i blomstringen. Helleborus er nu altid tidligt på færde, og allerede 13. januar sidste år kunne jeg skrive et indlæg udelukkende med deres blomster, så på det punkt er alt ved det gamle. Nogle år bliver deres blomster mere eller mindre ødelagt af  et konstant skifte mellem frost og tø; om det også vil ske i år, ved vi jo ikke endnu. Det er i øvrigt morsomt at se, hvor forskelligt de enkelte blomster har prikkerne fordelt, og hvor mange af dem de har, hvis de da overhovedet har nogen. Den grønne med røde prikker er ligesom i sin helt egen farvekategori. I det samme indlæg fra d. 13. januar sidste år viser jeg vores  hvide peberbusk med begyndende blomstring, og den er tydeligvis meget længere fremme i år. Når jeg så går tilba...