hortofilia

Vintergækker, erantis og krokus er ved at synge på sidste vers, dog ikke tricolor, som står ret skyggefuldt. Hundetand og påskeklokke står derimod i fuldt flor. De to øverste påskeklokker i collagen er fra den samme plante, hvis blomster plejer at ligne den til højre. Jeg har ingen forklaring på, hvad der er sket med den anden. De små blå holder jeg meget af, selvom de sår sig selv lige rigeligt. Scilla forbesii pink giant ser ikke ud til at formere sig med frø, men ved at danne sideløg. Når jeg skriver skattejagt, tænker jeg f.eks. på podophyllum versipelle, hvis udspring det er utroligt fascinerende at følge. Lige nu kan man se en blomsterknop oven på noget skinnende grønt, som med tiden udvikler sig til et kæmpeblad, og det sjove er, at blomsten ender med at hænge nedenunder bladet. En anden skat er jeffersonia diphylla/ tvillingeblad. Og blodurt/ sanguinaria flore pleno. Og heloniopsis orientalis/englilje Og corydalis malkensis/ hvid lærkesp...

Det gode vejr har lokket os til at  flytte pixie og en gul kamelia fra det varme drivhus op til østgavlen af stuehuset.                                                 Camellia Jury's yellow, købt for 4 år siden som en lille potteplante, har udviklet sig til en flot busk. Blomsten er cremehvid med gul midte. I går tog vi os sammen og fik lagt flis på gangene i skovhaven - der skulle lige ryddes lidt op først og flyttes rundt med nogle planter og fyldes jord på her og der, hvor vi havde efterladt huller. Her følger nogle billeder deromme fra. Den sjoveste plante at følge i skovhaven er kinesisk majæble/ podophyllum versipelle, som får megastore, flade blade. Den lyse, fremadrettede plet er bladets centrum, og blomsterknopperne, som sidder øverst lige nu, kommer til at hænge under bladene, når planten engang får sig viklet ud. ...

Dagens store overraskelse var en lille plante, nemlig trillium rivale. Selvom solen svigter, har de forskellige blodurt udviklet sig videre.  Den enkle blomstrer ekstremt hurtigt af.  Andre hævder, at det tværtimod er den fyldte, der gør det; men det er absolut ikke min erfaring. Det er en stor fornøjelse at gense primulaer fra sidste år. Ranzania japonica bliver omkring 60 cm høj med bladene øverst og blomsterne svævende midtvejs. Jeg forundres hvert år over, hvordan den skubber blomsterknopperne forrest op af jorden. Heloniopsis orientalis vokser megalangsomt. Fritillaria raddeana er stadigvæk frisk, mens den lave hundetand snart overlader scenen til de højere former. Lærkespore corydalis solida krydser sig indbyrdes og danner dekorative farvevariationer i pastelnuancer. Det sker af og til, at planter skifter navn. Jeffersonia dubia med blå blomster er blevet til plagiorhema dubium, mens jeffersonia diphylla har beholdt sit navn. M...