Den første måned i det første år i et nyt årti
Sidste år ved denne tid formulerede jeg tre haverelaterede nytårsforsætter, som jeg vil bruge dette indlæg til at gøre status over. hamamelis x Jelena Det første handlede om, at jeg ville bruge mere tid på afslapning i haven og f.eks. vende tilbage til at nyde at læse en bog eller et blad derude i ny og næ, og jeg kan lige så godt først som sidst bryde sammen og tilstå, at det overhovedet ikke er sket. Men regnede det ikke også hver eneste dag i 2019? sådan mindes jeg det i hvert fald. Måske, hvis solen bliver en hyppigere gæst i 2020, så vil det lykkes for mig i år. blomsterknop i magnolia grandiflora Det andet forsæt gik på at bryde havearbejdet op i mindre moduler af ca. en times varighed for at skåne ryggen og især lænden, hvor slidgigt er begyndt at være et problem. Det har jeg i det store hele overholdt, og samtidig er jeg begyndt at gå en daglig tur i et friskt tempo, og de to ting tilsammen tror jeg er det, som har bevirket, at slidgigten nu kun sjælden...