Opslag

Viser opslag med etiketten hydrangea quercifolia

Et weekendindlæg

Billede
Det første billede viser, hvordan morgendisen trængte helt ned i haven under de store lætræer og blev liggende en rum tid. Busken til venstre I billedet er en egebladet hortensia med fyldte blomster. I år har den udviklet sig til en nydelig busk, som ligefrem selv  kan bære de fleste af de tunge blomsterstande. Lidt derfra blomstrer denne nydelige rose, hvis navn jeg havde frygteligt svært ved at grave frem fra hjernekisten, men pludselig kom det til mig. Det er jo Bathsheba.  Det kan være svært at forstå, at der jævnligt advares mod at plante den romantiske høstanemone; men der er ingen tvivl om, at den breder sig lystigt, hvis den får lov. Vores står i en murerbalje uden bund. For to år siden delte jeg vores astilbe purpurlanze og plantede den forskellige steder i det store staudebed, hvilket jeg fortrød sidste år; for da tørrede den ind og stod som nogle grimme, skæve javerter. I år står den flot og leverer en masse farve og afveksling. Dens nabo er floksen Natural Feelings...
Billede
  Hele otte dage er der gået, siden jeg sidst har taget billeder, så i dag besluttede jeg at tage en runde i haven for at finde motiver til et nyt indlæg. Det virkede meget oplagt at starte med fuglenes æblebuffet. Ligesom sidste år har vi besluttert at lade en stor del af nedfaldsæblerne blive liggende under æbletræerne, selvom det ikke just er godt for græsset, men græsset her er ikke noget, vi hæger om. Det dobbelte drivhus har kun en enkelt blomstrende beboer, nemlig clematis Freckles. Ellers er mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, er rykket derind. Virginsk vinterbær/ ilex verticillata er vores farverigeste plante for tiden, så det kan virke absurd at dække den til. Det har jeg gjort, for at fuglene ikke skal nå at nuppe bærrene, inden vi når til jul. Bedet domineres ellers af de to stynede og flettede piletræer.,  Skimmia er en populær krukkeplante på denne årstid. Den er nu også fin i et surbundsbed, og der ender mine krukkeplanter altid. Den brogetbladede Magic ...