hortofilia

Vinterkulden har nu for alvor bidt sig fast; jeg har set en beskrivelse, der går på, at vi bevæger os rundt i en kummefryser, og det  er ikke spor overdrevet i mine øjne.  Vi var tæt på ikke at rejse bobleplastdrivhuset til frostsarte planter inden i det regulære drivhus - sidste vinter bød jo næsten ikke på frostvejr, og den generelle klimaopvarmning er vel efterhånden en accepteret kendsgerning. Heldigvis tog vi os sammen en kold decembereftermiddag, og det har vi naturligvis ikke fortrudt. Når jeg dagligt ruller bobleplastdøren op for at lufte ud, er det disse blomstrende løgplanter, der står forrest. Krinolinenarcisserne har jeg allerede skrevet om, så i dag er det den blomstrende alpeviol, jeg vil fokusere på. Den blomstrende cyclamen hedder alpinum og skulle sådan set kunne klare ret ekstreme frostgrader. Alligevel har den en tendens til hurtigt at forsvinde, hvis den bliver plantet ud i haven i Nordvesteuropa, hvilket måske ikke er så mærkeligt i betragtning af, at den ...

Her stod for tre måneder siden en væmmelig gylletank. Vi er så småt begyndt at beplante området, men venter, selvom det kribler i fingrene (i hvert fald i mine), en måneds tid endnu med de planter, der skal graves op og flyttes. Det skal bl.a. disse her og nogle græsser. Et andet nyt bed har vi kreeret på nordsiden af et raftehegn inde i haven. Det er tiltænkt orkideer og andre planter, som ynder lignende vækstvilkår. Det vil aldrig blive et farverigt indslag, men alligevel et bed fyldt med yndlingsplanter. Det har betydet, at en række bronzeblad måtte lade livet. Det gamle staudebed er ret så afdæmpet i denne tid; men jeg vil lige vise, hvor godt det ser ud, når Søren har givet bøgehækken sin anden studsning. En lille skrøbelig bourbonrose ser ikke ud af meget i det store billede. Også avnbøgehækken er blevet studset. Benveden er fyldt med farvestrålende bær.   Snart er det glasbærtid. Vores store, gamle busk ( Callicarpa bodi...

Haven ville være en uformelig og uoverskuelig størrelse, hvis ikke der var hække til dels at at afgrænse og definere de forskellige haverum, dels danne en rolig baggrund for de forskellige bede og sidst men ikke mindst skabe læ for dyr, planter og mennesker. Den ældste hæk er bøgehækken mod nord, som jeg vil gætte på er omkring 70 år gammel, 4 meter høj og 80 meter lang.                              Der er en helt speciel stemning på bagsiden af hækken med det næsten uendelige kig mellem hækken og lætræernes stammer, og jeg ånder lettet op, hver gang klipningen er vel overstået.                                Den "nye" bøgehæk fra 1992  med de to buer forbinder/adskiller prydhaven og skovhaven mod vest og danner en rolig baggrund for det gamle staudebed. Selvom hækken sikkert træder mere frem, jo ...