hortofilia

I weekenden var der havefestival,  og det har vi tit benyttet til at køre ud og opleve, hvordan andre haveejere har indrettet sig; men i år blev vi hjemme og nussede i haven, som pludselig var blevet så langhåret. Den gule , japanske ahorn blev bl.a. trimmet. Dens ældste blade får altid visne rande sidst på sommeren, og det blev for irriterende at se på. Nu er den frisk igen. En ny plante er kommet til, nemlig denne lyserøde hawaibusk. Jeg kan ikke bestemme, om jeg synes, den er fin, eller om den er for forfinet😏 hibiscus syriacus pink chiffon Den hvide høstanemone står foran en krukke med en hvid soløje. Kameraet opfattede de to slags blomster som forgrund og baggrund og kunne ikke fokusere på begge to på samme tid. Hjortetrøst har vi i to versioner, en, der bliver over to meter høj, og en, der bliver en meter lavere. Begge vil jeg kalde statelige stauder, og insekterne er vilde med dem begge to. Vi bor i en egn, hvor der ikke har manglet vand, og derfor står den brobetbladede pi...

I dag øsregner det, og jeg tvivler på, at det overhovedet når at blive lyst. Græsplænen er ved at være dækket af blade, og brændeovnen buldrer. Sommertiden er endegyldigt slut. Igen en perfekt dag at tilbringe foran skærmen. På det første billede er det blåbær og fligetbladet bøg, der lyser op. Lidt derfra er gunneraen stadigvæk grøn. Den plejer ikke at få interessante høstfarver; men når man kigger ind under skørterne, lyser de nye, rustfarvede skud alligevel op. Ved indkørslen er det nogle afblomstrede liljer, der både lyser op og giver noget struktur, og i nærheden er det en gulbroget kornel, som i år har udviklet flotte efterårsfarver. I vores "varme" bed blomstrer disse tre ferskenfarvede planter stadigvæk. Det er rosen Pirouette, dahliaen Labyrinth og krydsningen digiplexis. Den sidstnævnte overvintrer muligvis, men det klogeste er nok at grave den op. Så kan de tulipaner, jeg har købt i samme nuancer, overtage pladsen. Jeg har i flere år forsøgt at få mørklilla blomste...

Mens mit forrige indlæg om mine bonsaiovervejelser handlede meget om de små detaljer, er jeg i dag gået i den modsatte grøft og har fokus på nogle store stauder, som for alvor træder i karakter i sensommerhaven.  De fleste finder vi i vores såkaldte sensommer- eller græsbed. Græsserne er lige på nippet til at blomstre, men danner stadigvæk en grøn kulisse for stauderne, og den mest iøjnefaldende af dem er uden sammenligning hjortetrøsten. Hjortetrøsten har selskab af to gule stauder, hvoraf min favorit er solhatten Henry Eilers, som jeg kan se trænger til at beskyttes mod de andre stauder fremmarch. Når den samme gruppe ses  fra den modsatte side, danner den baggrund for en rød pileurt. Med et par skridt til højre kommer elefantgræsset Morning Light i fokus. Et par skridt mere, og det er kvæsurten Blackthorn, der nu er i fokus Samme sted, men med retning mod nordøst er der først et stort parti med forskellige slags pileurt og bag ved det igen er det canadisk kvæsurt i selskab ...

I oktober blev vi glædeligt overrasket over at se en stor frugt i akebia quinata, og i går var det klokkerankens tur. Planten kan lige nu fremvise alle stadier af blomstens udvikling, og det er første gang overhovedet efter mange år med klokkeranker, at vi oplever at se sådan en frugt. Selvom vores plante i år startede sin blomstring tidligt, er det usandsynligt, at frøene når at blive modne. http://higgledygarden.com/cobaea-seed-pods/ Her kommer et link til et morsomt indlæg, som viser hvor fuldstændig vild og ustyrlig klokkeranken kan blive under optimale forhold. Dette link kan fint bruges som overlæg til nogle linjer om gunnera, idet den største art, tinctoria, er kommet på EUs liste over invasive arter . Det kan jo godt undre os gunneraejere, som hvert år omhyggeligt vinterdækker planten for at sikre os, at den overhovedet overlever vinteren. At det alligevel ikke er ubegrundet, vidner beretninger især fra Irland og New Zealand om. Det skal dog siges,...