hortofilia

Tiden iler, og haven har fået sit sensommerpræg med frøstande og visne blade og en køkkenhave, hvor det er slut for en del afgrøder. På gårdspladsen gælder det udpræget rypelyngen/drys octopetala og dens nuttede frøstande. Det er et lækkert bunddække til tør og veldrænet jord. På nærbilledet kan man se den kønne blomst og de skinnende mørke og stedsegrønne blade. Det eneste minus er, at alle de aflæggere, jeg har givet væk, ikke har overlevet. Den lyserøde sedum giver rypelyngen kamp til stregen og har oven i købet sået sig selv i bunden af Sørens betonblad.   I det forrige indlæg kommenterede Ulla min "mani" med at plante klematis alle vegne -og  jo mindre blomster jo bedre Det vil jeg godt køre lidt videre med.  Den første, jeg viser, har lige nu to blomster, som rager ud fra det rosenstativ, den er plantet hos, så man får en behagelig overraskelse, når man går forbi.  Clematis crispa nicci Clematis viticella  purpurea plena elegant De andre to står henholdsvi...

Det er sket par gange I den senere tid, at jeg er kørt hjemmefra om morgenen og har tænkt, at når jeg kom hjem, skulle jeg ud og tage rimbilleder; men rimen var bare pist væk, når jeg kom hjem. I dag fik jeg gjort alvor af det. Det er ikke let at se, at motivet på det første billede er et bed med buskroser. Den centrale figur er miscanthus sinensis adagio, som er tæt på at være min favorit blandt elefantgræsserne. I venstre side bemærker jeg kanelbusken calycanthus Hartlage Wine og bliver lidt stolt af mig selv ved synet; for i efteråret brugte jeg lang tid på at beskære busken og drønede frem og tilbage og gik ned i knæ for at finde de helt rigtige snit. Sensommerbedet synger på sidste vers, og rimen lægger et forsonende skær over forfaldet. Også gårdspladsen pynter det på med et lag rim. Det fligbladede tørstetræ tager ekstra godt imod rimen, og tyrkisk hassel er ligesom tredelt: nederst rakler, i midten nøgne grene og øverst en rimbeklædt top af klematisranker og frøstande. Rhododen...

Skærmliljer er vi begge to glade for, men er også enige om, at det ikke er uden besvær at dyrke dem. For det første skal de opbevares frostfrit. Vi har enkelte gange forsøgt os med såkaldt frostsikre varianter, som blev plantet ud for at overvintre; men det har aldrig været en succes. For det andet er det noget af et arbejde at gøre dem klar om foråret og rydde op efter dem, og for mig er det lidt af et problem at huske at gøde og vande dem tilstrækkeligt henover sæsonen. De er nærmest umættelige. For det tredje danner de en voldsom rodmasse og skal derfor deles og omplantes engang imellem, og det kan være noget af en kamp at frigøre dem fra den potte, de er vokset ud af, og  alle mulige og umulige værktøjer kommer i spil for at undgå at smadre potterne. Når det er sagt, så nyder vi alligevel i fulde drag de imponerende blomsterskærme, der kan variere i farve fra dybblå til lysere nuancer som hvid og sølvgrå Min favorit lige nu er den sartblå Eggesford Sky, som på en måde dominerer...

  Her på matriklen er det drivhustid to gange om året, første gang om foråret, når tomater og agurker skal sættes i gang, og anden gang sidst i  november,  når de frostsarte krukker, skal i vinterhi. Et ferskentræ og clematis Freckles er de eneste faste beboere i huset. De sidste krukker, der flyttede ind, var disse tre store kamelier. Den største fik ikke lov til at rykke ind bobleplastdrivhuset, og vi ender nok med at plante den ud i haven efter blomstringen. I forvejen har vi fire kamelier ude i haven, og de ser ud til at trives fint.  Bobleplast drivhuset har for resten været i brug hvert år siden 2012 og fejler næsten ingenting. Det har været en god investering. Clematis Yuletide har vi før kunnet nyde i blomst i december, men planten overlevede desværre ikke at blive plantet ud i haven. Heldigvis  har Laubjerg  havecenter et kæmpestort udvalg af kamelier og heriblandt også Yuletide i en fin størrelse og med masser af knopper.  På hjemmesiden...