hortofilia

Beviset er her.  Her på lag har vi haft det skønneste havevejr, så jeg har fået plantet en masse planter ud, bl.a. nogle som stod og ventede i drivhuset og havde det alt for varmt. Dette elefantgræs, morning light, stod og bad ligefrem om at blive fotograferet. Trillium erectum, som jeg mener at have set på flere haveblogs, er også yderst fotogen. Jeg har ikke før lagt mærke til, at blomster og stilke har så godt som samme farve. Denne rhododendron er dekorativ hele året, men får også nogle fine blomster. Den har det sexede navn oreodoxa var.  oreonastes  Rhododendron temple belle er en af dem, der bliver dækket til om vinteren. Til sidst et billede af det ældste surbundsbed.

I dag syntes jeg for første gang, at der virkelig var grøde i luften. Der er ikke noget bedre end denne specielle duft fra fugtig jord, som opvarmes af solen. Det ser også ud, som om planterne vokser mange centimeter hver dag. Vi skal starte med et kig på Sørens kartofler og salat, som har stået under plastik indtil i lørdags. Der skulle gerne være nye kartofler midt i juni. Også her i haven er judaspenge sprunget ud. Der er både den toårige og en staudeform, lunaria rediviva, som er den, jeg viser her. Den busker sig mere end den toårige, men sår sig selv lige så villigt. I skovhaven er der tre forskellige farver småhjerte brugt som bunddække. Løvet er rigtig lækkert lige nu, og når det begynder at se trist ud, klipper jeg det ned, så der kommer nyvækst. I et af surbundsbedene står ranzania japonica, som jeg omsider fik fingre i sidste år. Cardamine, springklap, er en fin og nem forårsstaude, som visner væk først på sommeren. Den r...

Dagen i dag har jeg holdt havefri, dvs Søren og jeg besøgte en åben have på Thy. Det er altid spændende at se, hvordan andre dyrker have, og snakke plantesnak med ligesindede. Her var der oven i købet kaffe og hjemmebag og mulighed for at gøre en lille handel. Her til aften gik jeg en runde med kameraet og prøvede først at fange bærmispelens spæde blomstring. Fra himlen og ned til jordoverfladen og en sart hundetand, som hedder hendersonii. Rødbedeprimula, eller lady guinevere, er sprunget ud. Forleden viste jeg dark rosaleen, som skal være en forbedret version af rødbedeprimulaen. Jeg ved i grunden ikke, om jeg synes bedst om den forbedrede. Trådpæonen står så fint lige nu; men om kort tid begynder den så småt at vælte, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg kan gøre ved det. Sidste år anbragte jeg en ring omkring den, og det så ikke specielt godt ud. I et bed ved østgavlen står der hvide vibeæg sammen med ravenswing og en mørk sankthansurt. ...

I dag sprang avnbøgehækken ud, så nu kommer der nogle nervepirrende dage med konkurrence om at være den første, der opdager, at den rigtige bøgehæk er sprunget ud. Her kommer et par billeder af pæonen veitchii woodwardii, som sprang ud for et par dage siden. Den ser næsten tofarvet ud i år - normalt mener jeg, den er rent pink. Efter weekenden er den sikkert afblomstret ligesom formodentligt den fyldte blodurt og jeffersonia dubia. Heldigvis er der andre blomster til at tage over, f.eks. den lyserøde vårbælg og denne primula, som hedder Dark Rosaleen (jeg skulle lige checke navnet). Den hvide hundetand skal også lige med igen, nu hvor den har lagt ørerne bagud.

I dag har jeg prøvet at tage billeder af nogle af  havens træer, men synes de er utroligt vanskelige at få hold på med kameraet. Først skal vi dog lige hilse på jeffersonia dubia, som er en lille forårsperle. I nærbillede kan man rigtig se farvespillet i den lille plante. Den vokser i en rodet gruppe sammen med en blå lærkespore, gul anemone og frøplanter af helleborus. Jeg skulle egentlig rydde op i det hele, men kan ikke rigtig nænne det. Denne gruppe botaniske tulipaner står i stenbedet og giver noget farve. Det er som allerede nævnt svært for mig at tage billeder af træer, og i dag har jeg endda gjort mig umage. Dette lille ahorntræ er dog nogenlunde til at få overblik over. Det er straks værre med stjernemagnoliaen. Vores stewartia er ved at springe ud, og det specielle ved dens udspring er, at bladene har samme tilspidsede facon som de mange frøstande, der stadigvæk sidder på grenene. På en anden haveblog i går var der ...

og udsigt til frostvejr, det er betingelserne for weekendens haveliv; men planterne udvikler sig ufortrødent. Der er de fyldte helleborus, som englænderne meget rammende betegner som party dress. De kan godt minde om tylskørtet på en festkjole. Den cremefarvede hedder betty ranicar og går for at være rimelig frøægte. Stjernemagnoliaen er sprunget ud. Desværre vil de fine blomster få brune rande, hvis frosten vender tilbage. Det ville bare være ærgerligt. Milium effusum, på dansk miliegræs, lyser allerede godt op med sine gule blade. Den er rigtig god til at så sig selv på de helt perfekte steder og er nem at hive op der, hvor man ikke vil have den. I skovhaven blomstrer cornus mas stadigvæk. I dette bed er der godt gang i blomstringen. Der er en del trilliumblade på vej rundt omkring, men ingen kommer i nærheden af chloropetalum.