Opslag

Viser opslag med etiketten fugle

spredte indtryk fra den første weekend i marts

Billede
Der har været livlig fugleaktivitet på terrassen i denne uge.  I dag fik jeg taget billeder af en kvækerfinkehan og et dompappar. Det er jo især hannen, man lægger mærke til pga det orange bryst, men hunnen er i mine øjne lige så flot. Nu lakker det mod enden med hjemmeavlede æbler og grøntsager. Porrer avler vi hvert år, og 2017  var et fint år for persillerod, som vi ellers har vekslende held med at dyrke. Det røde skud på den gule pæon mlokosevitchii stikker op over det tynde snelag og ser lidt vejrbidt ud. De nye skud på almindelig benved/Euonymus europaeus 'Red Cascade' har nogenlunde samme farve Vi er enige om, at dette må være fasanspor. Bregner kan både være vintergrønne og vinterbrune. Her venter der et stykke arbejde. Ungkarleblomst/    Aeonium arboreum 'Zwartkopf' bilder jeg mig ind står og kigger ud og længes efter lunere vejr. Det kunne se ud, som om katten tror, det er blevet forår, og det er det vel på en måde...
Billede
I dag er vi tilbage ved gråvejret, og krokusserne har lukket sig igen; men i det strålende solskin i går var der en gevaldig summen omkring vintergækker og påskeklokker i skovhaven. Det er første gang, jeg har lagt mærke til honningbiens gule pollenpose. Jeg undskylder for billedkvaliteten. Humlebien var travlt optaget i påskeklokkerne - igen er billedet helt håbløst, men årets første humlebi skulle foreviges. På terrassen var det en flok grønirisk, der stjal billedet - ikke sjældne, men heller ikke helt almindelige. Rhododendron dauricum stammer fra Sibirien og blomstrer tidligt. Blomsten kan vist ikke bliver mere enkel. Rød hestehov er invasiv nogle steder. Vi har heldigvis plads nok til den i en grøftekant, og så minder den mig altid om H. C. Andersen. Katharina Hodgkins sarte farver nydes bedst i solskin. Den gule påskeklokke er sprunget helt ud. Det nederste og aflange blad er atypisk for en helleborus. Scilla forbesii pink giant viser pludselig ...

silkehale

Billede
I onsdags bedst som vi baksede løs med kvashegn nummer to, fik jeg øje på en helt ukendt  fugl, der sad og spiste rønnebær. Lidt efter fløj den hen til en flok af samme slags, som sad og spiste af nedfaldsæblerne. jeg drønede ind efter kameraet; men de var selvfølgelig væk, da jeg nåede ud igen. Nærmere studier viser, at det kun kan være silkehaver, vi har haft besøg af. De er åbenbart ikke usædvanlige vintergæster ifølge sagkundskaben ; men det er altså første gang, vi har set dem.