hortofilia

  I november kan man ikke tillade sig at forvente det store blomsterflor. I tisdags kunne jeg dog alligevel plukke en farverig buket til min svigerinde, som bor på plejehjem. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre på næste tirsdag. De sidste to dage har været grå og lysfattige, og det bærer nogle af billederne i dag præg af. Den ikke helt hårdføre salvie Amistad tager jeg chancen med igen og lader overvintre i jorden beskyttet af nogle grangrene. Gyldenlakken erysium Bowles Mauve, hvis navn jeg aldrig kan huske og altid må slå op, småblomstrer nærmest hele året. I år har jeg plantet en stiklingeplante ud i haven. Så får vi se, om den overlever. Når man skal bruge et bestemt afsnit af pikstensstien, skal man lege Bro, bro brille med glasbærbusken for at komme forbi den. Omme bagved står almindelig kambregne/ blechnum spicant, som i mine øjne er en virkelig flot plante. De to træer, jeg vil vise i dag, er duetræet/ davidia involucrata, som jeg mener har udviklet specielt smukk...

For tiden er der en stærk trend inden for haveindretning, hvor man indretter sig med krukkeplanter i stor stil ikke bare på terrassen, men også rundt omkring i bedene eller endda i stedet for bede. Det er jeg ikke god til, jeg har overhovedet ikke det æstetiske overblik, der gør, at krukkerne kan samles til en helhed, og jeg kan slet ikke overskue vandingen og vedligeholdelsen af så mange krukker, for ikke at nævne opbevaringen. Når jeg alligevel har en del, så er det, fordi jeg bruger dem til planter, som jeg har erfaring for ikke kan plantes ud i haven, men som jeg alligevel ikke synes, jeg kan leve uden. Det gælder f.eks. løgplanten nomocharis, som er noget af det mest feminine, man kan tænke sig. Det er clematis crispa også, og når den gror i potte, kan man rigtig beundre blomsten helt tæt på. Gummibærende soløjetræ/ cistus ladanifer hører hjemme i middelhavsområdet og er stedsegrøn. Egentlig burde jeg nok studse nogle af grenene, så planten busker sig mere; men jeg kan i...

- det er frugter fra død mands fingre/ blåbælg/decaisnea fargesii. Der hænger stadigvæk en håndfuld oppe i træet. De gule strå af en dværgpibegræs/ molinia af en eller anden art fangede eftermiddagens svage sollys. Naboerne er berberis x admiration og abies koreana ice breaker. Små berberisbuske holder jeg meget af, og denne her (atropurpurea nana) er nok den mindste. Berberis thunbergii aurea nana har længe været mere grøn end gul i år. I kameliaen, vi plantede ud i haven i sidste uge, er den ene knop sprunget ud. Det havde jeg sådan set ikke forventet. I foråret fik jeg en bonuspose med frø af gyldenlak. Den har ikke været imponerende i sommerens løb; men nu står der nogle fine kviste og giver lidt farve i køkkenhaven. Erysimum cheiri 'Bowles Mauve' er en flerårig slægtning, som skal overvintre frostfrit. Den har blomstret i hvert fald i ni måneder, og dens blomst er rigtig fin.                     ...

Det er interessant at følge, hvor forskelligt træerne reagerer på efteråret. Hjertetræet starter med at bliver gult, og de nedfaldende blade begynder at dufte. Nogle af bladene lægger sig på den mørke hyld som dekoration. Den lille guldlærk/pseudolarix følger samme opskrift, men dufter dog ikke. Benved har først smidt frugterne og er godt i gang med også at tabe bladene. Hanesporetjørnen smed derimod bladene først og står nu med masser af bær. Leucosceptrum japonicum 'Golden Angel'/  Japansk  Buskmynte - navnet har jeg hentet hos Thyboesminde, for personligt tænker jeg altid på den som "den der staude med de gule blade og det umulige navn".  Dens blade går fra gult til grønt, nu hvor andres går den modsatte vej.  Chelonopsis (= duehovedlignende) blomstrer utroligt sent og har en uvane med at putte blomsterne om bag ved bladene, men er også en køn bladplante. Jeg har tidligere vist klokkepileurt/persicaria campanulata; men gør d...