hortofilia

Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.  Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...

Om foråret  plejer jeg at trimme buskroserne i vores rosenbed; men det forhindrede mine brækkede arme mig i at få gjort i år. Derfor sidder blomstringen i år mange cm højere, end den plejer. Ghislaine de Feligonde klippede jeg dog kraftigt tilbage i efteråret, så dens blomstring kunne ikke være bedre. Leonardo da Vinci er en buketrose pr definition; men denne sæson har den sendt en mere end 2 meter høj stængel op i nabotræet. Leonardos nærmeste nabo er gallicarosen Charles de Mills. Den ene har ingen duft, og den anden dufter helt vidunderligt. I år oplever jeg gallicarosens farve som specielt dyb og intens, især lige før  blomsten falder til jorden som enkelte blade. Midt i bedet på østsiden er der nu en åbning, hvor Penny Lane indtil for nylig stod i et af Sørens stativer.  Nu er den blevet gravet op, og som billedet viser, var det en syg rose, det handlede om. Vi orker ikke at udskifte jorden for at plante en ny rose. I stedet for skal der stå en syrenhortensia i melle...

På valdemarsdag har jeg fødselsdag, og det samme havde min tidligere kollega Tanja. Da hun var barn bildte hendes far hende ind, at hele landet flagede for hende, og det troede hun på i mange år 🙂  Det har jeg nu aldrig forestillet mig; men jeg nyder alligevel dagen i fulde drag, især fordi haven på denne årstid er så frisk og frodig og blomsterrig. Søren havde plukket en romantisk buket af Constance Spry til morgenbordet uden, at det overhovedet kan ses på busken. Alissar Princess of Phoenicia kunne netop mønstre en enkelt af sine specielle blomster på dagen. Ellers har jeg valgt at fokusere på en håndfuld store stauder, som står i fuldt flor, og starter med to forskellige farvebælg/ baptisia. Farvebælg kaldes også falsk lupin, hvilket jeg synes er misvisende. I modsætning til lupin har man glæde af farvebælg hele sæsonen, og om efteråret står den med nogle dramatiske, sorte frøstande, mens lupinen for længst er visnet ned.  Pileurten persicaria polymorpha undrede Kjeld...

Juli har været en omskiftelig måned, først regulært sommervejr med høje temperaturer og tørke efterfulgt af regnvejr, nogle steder i form af skybrud. Vi har været heldige og fået 21 mm, som er kommet i form af stille og rolig regn. Hvis man har liljer i haven, er det også nu, de sender deres duft ud over haven og flasher deres flotte blomster. I år kan vi for første gang nyde synet af guldbåndslilje/ lilium auratum, som jeg ellers har haft på ønskesedlen i flere år. Når man ser den i blomst, forstår man uden tvivl hvorfor. Jeg er lidt i tvivl om løgenes hårdførhed og hører gerne fra folk, som evt. har erfaringer med den. NB Jeg kunne ikke beslutte, hvilket billede jeg ville bruge af de to, så jeg endte med at vise dem begge. The President er allerede i gang med en fin genblomstring, selvom den første blomstring var stor og blomsterrig. Hos nogle klematis kan der være variationer i blomsten i genblomstringen; men hos the President er alt fuldstændig ved det gamle.   Echinacea Green ...