om bloglivets glæder og en del om stewartia
I lørdags havde vi inviteret til blogtræf og fik en forrygende eftermiddag i selskab med otte hyggelige, haveglade og havekyndige mennesker, Selv vejrguderne opførte sig eksemplarisk, så vi kunne ikke have drømt om en bedre eftermiddag. Lilium macliniaea og gøgeurt/ dactylorhiza Plantenavne svirrede i luften og blev jævnligt efterlyst, og ved denne aconitum kom jeg uhjælpeligt til kort; men så er det jo fedt, at bloggen har et plantearkiv, hvor man kan slå den slags op. Helt ærligt, hvem kan gå rundt og huske sådan et navn😏 aconitum lycoctonum subsp moldavicum En anden af gæsterne var interesseret i artsnavnet på vores stewartia; men igen kom jeg til kort. Træet har vi haft henimod 30 år, og enten fik vi ikke artsnavnet at vide, eller også glemte vi det omgående, for dengang skulle vi jo bare have en stewartia og anede ikke en pind om, at der var flere arter at vælge imellem. På et tidspunkt forsøgte jeg at identificere arten vha internettet og kon...