Opslag

Viser opslag med etiketten decaisnea

novembermotiver

Billede
Selvom regnbuen kan forklares nøgternt og objektivt som et optisk naturfænomen, må jeg tilstå, at jeg, hver gang jeg ser en, reagerer på det følelsesmæssige plan og simpelthen bliver glad i låget, og jeg kan sagtens forstå, at folketroen udviklede myten om, at der gemmer sig en krukke med guld for enden af regnbuen.  A propos guld, så var det vigtigt i dag at få foreviget vores guldtræ, inden alt guldet ligger under træet. Det sker lige med et. Ginkgo biloba Blåbælg/ død mands fingre/ decaisnea fargesii går mere i et med sine omgivelser, og hvis man ikke kender busken, bliver man overrasket, når man opdager de flotte mørkeblå bælge. Den sår i øvrigt sig selv i passende mængder. Aster tat. Jindai er godt nok 'bare' en asters, men i mine øjne er dens knopper helt specielle og buketterne af de lavendelblå blomster ligeså. Desuden er den ikke så tilbøjelig til at vælte som så mange halvhøje asters. Aster lat. Prince er en lav variant af sommerens sidste farvel. Det mørke løv og den...

Kuriosa

Billede
Umiddelbart virker det måske lidt underligt at starte et indlæg med den overskrift med billedet af en smuk rose. Rosen er nu temmelig kuriøs; for Burgundy Ice skal jo have en flot rødvinsfarve og ikke være hvid med en anelse pink, og det har de andre blomster på planten da også.  I højsæsonen havde rosen faktisk allerede antydet, at den var lidt speciel, idet den fremviste den tofarvede blomst herunder. Jeg får helt lyst til at anskaffe den hvide Iceberg for at holde øje med, om den kunne finde på at lave det modsatte stunt. Trods alt var det  jo sådan, Burgundy Ice kom til verden. Kuriøs er i mine øjne også denne lille, hvide svamp, som vrimler op af jorden under grantræerne. Jeg er totalt uvidende, når det gælder svampe, skal jeg skynde mig at tilføje. Også frugter kan sætte fantasien i sving. Død mands finger, som er det folkelige navn for frugten på blåbælg/ decaisnea fargesii, er et godt eksempel. Denne grå tingest synes børnebørnene, der e...

Oktober - hvordan lyder det?

Billede
Jo, det lyder som blæst, der suser, visne blade, der rasler, mørke aftener og ild i brændeovnen. Lidt vemodigt måske, men også meget hyggeligt. Blødt - både visuelt og taktilt - beskriver det første billede, mens skarpt er mere rammende for det næste. Som altid har Rhapsody in Blue en sen blomstring på sine lange stilke. I baggrunden ses ildløn/ acer ginnala, som er mere pink end ildrød i mine øjne. Nu er det snart ved at være for koldt til at sidde og hygge på de hvide stole. Frøstande hører efteråret til, her er det leopardblomst/belamcanda og død mands fingre/ decaisnea. Pileurterne begyndte på et tidspunkt at blive mærket af tørken, men er ligesom kvikket op efter regnen, i hvert fald hvad blomsterne angår. Vi diskuterer, om den store gren på æbletræet skal saves af. Set fra denne vinkel må svaret blive ja. Det skal siges, at de usædvanligt mange æbler i år har fået grenen til at hælde ekstra meget. Lørdag morgen tog jeg ...

nej, det er ikke en ny, blå form for dræbersnegle

Billede
- det er frugter fra død mands fingre/ blåbælg/decaisnea fargesii. Der hænger stadigvæk en håndfuld oppe i træet. De gule strå af en dværgpibegræs/ molinia af en eller anden art fangede eftermiddagens svage sollys. Naboerne er berberis x admiration og abies koreana ice breaker. Små berberisbuske holder jeg meget af, og denne her (atropurpurea nana) er nok den mindste. Berberis thunbergii aurea nana har længe været mere grøn end gul i år. I kameliaen, vi plantede ud i haven i sidste uge, er den ene knop sprunget ud. Det havde jeg sådan set ikke forventet. I foråret fik jeg en bonuspose med frø af gyldenlak. Den har ikke været imponerende i sommerens løb; men nu står der nogle fine kviste og giver lidt farve i køkkenhaven. Erysimum cheiri 'Bowles Mauve' er en flerårig slægtning, som skal overvintre frostfrit. Den har blomstret i hvert fald i ni måneder, og dens blomst er rigtig fin.                     ...

overraskelsernes dag

Billede
Den største overraskelse var nok, at regnmåleren viste 10mm. Det var mere, end vi havde forventet. Ude i haven var der en overraskende blomst i magnolia grandiflora. Masser af bælge i død mands finger/ decaisnea fargesii burde nok ikke være en overraskelse, men var det alligevel. Overraskende stor blomstring i Penny Lane - det er der vist andre, der også har oplevet. En mindre god overraskelse kom jeg ud for her på bloggen, idet min blogliste er pistforsvundet engang i løbet af  det sidste døgn. Det er jeg temmelig ked af, for jeg er ikke sikker på, at jeg selv kan rekonstruere alle de udenlandske blogadresser, som jeg plejer at abonnere på. For ca 6 uger siden skar jeg Nelly Moser ned til sokkeholderne, fordi den var blevet for rodet. Den er imponerende nok allerede over en meter høj og kan mønstre et par blomster. En anden klematis, der overrasker, er tangutica, som jeg købte billigt i højsommeren, og som så ud, som om den var døden nær under tørken...