hortofilia

I tilbageblik husker jeg maj som en af de smukkeste måneder i mange år.  Samtidig har det  jo desværre været bekymrende tørt; 14 mm regn er det blevet til, så vi har vandet en enkelt gang i nogle af bedene og frem for alt i køkkenhaven. Her har Søren desuden sat et elhegn op for at kunne have sine lækre, friske grønsagsplanter i fred. Det vil dog sige, at toppen af ærterækken nåede at forsvinde en nat, inden hegnet kom op. Fra nu af byder roserne sig til, hver gang der skal tages billeder. De tidligste er som sædvanligt hybenrosen Louise Bugnet og alperosen pendulina pyrenaica. Den sidste har selskab af en tidselblomst. Før pinse solgte Føtex nogle forskellige roser, heriblandt slyngrosen Our Last  Summer,  og da den efter pinse blev sat ned til under halv pris, slog jeg til. Den er dansk produceret, og det er en tanke, jeg godt kan lide. For en kort bemærkning har den selskab af en anemoneblomstrende pæon. Our Last Summer står nogle få meter fra havedøren, og  ...

I går tog Søren fusen på mig, må jeg blankt indrømme. Han pegede op i duetræet og spurgte bekymret, om jeg troede, at de mørke tingester deroppe var snegle, velvidende, at det var de blomster, vi har ventet på i årevis. En anden overraskelse var blomster (hele 3 stk.) på bagsiden af rhododendron aug. electra. En lille, negativ overraskelse var det at opdage, at det gulbladede ahorntræ havde visne grene i centrum. Mon jeg beskærer det forhårdt, fik det mig til at tænke. Årets første meconopsisblomst er cookei med ekstra svaj på stilken.                  Marit  omtaler på sin blog pæonarten mairei, som blomsten her gerne skulle være et eksempel på. Løvet er ret storbladet og bronzeagtigt i udspring, men friskgrønt med tydelige bladnerver nu ved blomstringen. Blomsten minder meget om anomale, som dog ikke blomstrer så tidligt som mairei. Cambessedesii forveksler man derimod ikke med andre pæoner. Desværre f...

Et minifuglebad i form af et kornelblad Den lille rosenslynger er en overlevende fra sidste år - den har virkelig været langsom i optrækket. Nu kan det regne løs, uden at orkideerne drukner - håber jeg. Boiken æblerne falder ikke ned og bliver først lækre for fuglene, efter at de har fået frost. Fennikel står med de smukkeste blomster og friskt løv, som er alletiders i salatskålen. Willestrup er ikke just min favoritrose; men i år står den fint i sit stativ med masser af fine blomster trods al regnen. Da Søren slog græsset forleden dag, kørte han omhyggeligt uden om ginkgoens nedfaldne blade.                                  Brown velvet, Evelyn og Santana Actaea pachypoda Campanula sarastro og primula apple blossom er helt uanfægtede af, at vi er et stykke inde i november. Cerastostigma plumbaginoides (blyrod), som kan anes bag ved lyngen er et fint og...