hortofilia

  Selvom vi har haft en del blæsevejr i den forløbne uge, og mange blade nu ligger på jorden og i græsset, er der stadigvæk også planter, som har udviklet deres efterårsfarver. På gårdspladsen er det tulipantræet, som lyser op både i solskin og gråvejr, mens tempeltræet ved siden af nu står med bare grene i en fodpose af  gyldne blade. I haven er det troldellen/ fothergilla, der har overtaget stafetten. I skovhaven er det det store bøgetræ og og ved foden af det en kornel, som egentlig er plantet for at dens grene skal give noget farve om vinteren; men den er da også fin i sit efterårsantræk. I foråret var der et hav af staudeagtig pengeurt i skovhaven. De fleste har jeg rykket op, for at de ikke skulle så sig overalt. Derfor er der kun et enkelt område med deres flotte frøstande. I køkkenhaven har den bregnebladede bøg også udviklet efterårsfarver. Den ser lidt pudsig ud med sin glorie af tørre grenspidser. Også i køkkenhaven har vi fundet plads til nærmest et lille krat af g...

Efteråret er over os, og det er blevet småkoldt for hænderne på morgenrundturen. Efterårsfarverne kommer så småt , men der skal sikkert koldere nætter til, før de for alvor folder sig ud. Det gælder om at nyde alt det, der stadigvæk er i live og stadigvæk gør det til en oplevelse at færdes i haven. Bær forbinder vi også med efteråret. Rønnebær har vi ikke selv, så jeg snuppede nogle grene til en dørkrans på min gåtur forleden. Derimod har vi en løvfældende kristtjørn, som allerede nu står med røde bær. Sidste år var de pludseligt væk, fordi fuglene havde fået kig på dem, så i år lægger vi et grønt dug over busken, så vi også kan nyde synet af bærrene, når bladene er faldet af Et par græsser: rørhvene/ calamagrostis Karl Foerster står næsten intakt og flot opret i år. Aksene har ellers tit en tendens til at knække. Lampepudsergræs / Pennisetum alopecuroides Hameln er efterhånden blevet en gammel plante og har ingen problemer med at overvintre på sin plads. Det kniber meget mere for ...

når de nøgne jomfruer begynder at blomstre, er det ved at være efterår, og de visne blade har da også allerede længe raslet, når man bevæger sig rundt på stier og gange. Det er også et tegn på, at vi er ret langt henne på havesæsonen , når lungeurten Diane Clare og geranium Margaret Wilson står med friske nye blade som kontrast til alt det, der begynder at visne ned. PS ! Lige et surt opstød: Det irriterer mig egentlig,  når planter får navn efter alle mulige berømtheder. Jeg ville langt foretrække et tilnavn, der beskriver noget ved planten. De næste mange billeder stammer allesammen fra sensommerbedet, og det første billede skal minde Søren og mig om, at vi i år har haft besøg af lige så mange admiralsommerfugle som kålsommerfugle, og det har vi aldrig oplevet før. På denne tid af året er det især græsser, kvæsurt og pileurt, der dominerer i bedet. Hvis jeg var en meter højere, ville jeg kunne se de næste tre motiver uden at skulle have hjælp af en trappestige. Hvis dahlierne lyk...

I weekenden var der havefestival,  og det har vi tit benyttet til at køre ud og opleve, hvordan andre haveejere har indrettet sig; men i år blev vi hjemme og nussede i haven, som pludselig var blevet så langhåret. Den gule , japanske ahorn blev bl.a. trimmet. Dens ældste blade får altid visne rande sidst på sommeren, og det blev for irriterende at se på. Nu er den frisk igen. En ny plante er kommet til, nemlig denne lyserøde hawaibusk. Jeg kan ikke bestemme, om jeg synes, den er fin, eller om den er for forfinet😏 hibiscus syriacus pink chiffon Den hvide høstanemone står foran en krukke med en hvid soløje. Kameraet opfattede de to slags blomster som forgrund og baggrund og kunne ikke fokusere på begge to på samme tid. Hjortetrøst har vi i to versioner, en, der bliver over to meter høj, og en, der bliver en meter lavere. Begge vil jeg kalde statelige stauder, og insekterne er vilde med dem begge to. Vi bor i en egn, hvor der ikke har manglet vand, og derfor står den brobetbladede pi...