hortofilia

Februar var vel i grunden ganske vellykket vejrmæssigt. Frost og sol er langt at foretrække for plusgrader og regnvejr. Marts er derimod ikke kommet alt for godt fra land i betragtning af det kolde blæsevejr, vi er belemret med. Solen har vi da set, men kun ret så sporadisk. Med sådan et vejr nytter det ikke for camellia og påskeklokker at flashe deres flotte støvdragere, for det er mit indtryk, at insekterne afventer lunere og roligere vejr, før de kommer på besøg. Jeg fremturer med mine påskeklokker. Der er hele tiden nye, som springer ud. Scilla og lærkespore er lige på nippet til at springe ud.  Der er ikke mange blomster, der er så raffinerede som de små våriris.  Mens de små iris ikke er helt lette at gøre tilpas, så sår den tidlige krokus sig selv og giver noget farve som her, hvor det hele ellers er gråt i gråt.  

Sidst i januar kom jeg forbi en blomsterforretning i Skive og fik øje på en samling buske som den, jeg viser  herover. Den slags buske havde jeg aldrig set før, og jeg kunne slet ikke gisne om, hvad det var for nogen. Det viste sig at være en småblomstret kamelia med navnet Beauty Blush, og nu, hvor de små blomster er begyndt at springe ud, er ligheden med de storblomstrede helt tydelig. Jeg aftalte med ejeren af blomsterbutikken, at vi skal snakkes ved senere på året og sammenligne vores erfaringer  med den lille busk, som var et nyt bekendtskab for os begge to. Ellers pibler det op af jorden med forskellige forårsblomster. Lungeurt/pulmonaria Crocus tricolore crocus vernus vanguard Lærkespore/corydalis malkensis Pachyphragma macrophylla  Påskeklokkerne blomstrer så godt som allesammen nu, og for at de ikke skal få indlægget til at fylde alt for meget, har jeg samlet dagens udvalg i to collager. Den gule med røde prikker kunne der ikke blive plads til i collagerne, og i ...

  Sjældent har man vel oplevet sådan et vejrskifte ved starten på en ny måned som det, vi haft ved starten på oktober - fra lunt og mildt solskinsvejr til dyngvådt regnvejr uden ret mange solstrejf. I dagens indlæg er jeg startet i det bittesmå med acis autumnalis, en miniatureløgplante, som lige sår sig selv nok til at overleve i spaltebedet. Blomsten er en enkelt cm lang - well, 1,2 for at være helt nøjagtig.   Høstkrokus har jeg lagt rundt omkring, gerne inde under træer eller buske for at beskytte dem mod mine haveaktiviteter, og de er så småt ved at stikke hovedet op.  De små staudeklematis blomstrer stadigvæk. Her er det Roguchi. Viorna blomstrer også, selvom det nu er de gyldne frøstande, der dominerer. Staudesalvie i mørklilla farver, f.eks. caradonna, vil desværre ikke trives her i haven, og jeg synes, de hurtigt bliver forvoksede at se på i krukker. I de senere år har jeg til gengæld fået øjnene op for den gruppe, der på dansk under et kaldes solbærsalvie. Hvis ...

I tirsdags traf vi en hurtig beslutning og kørte vores krukkekamelier ud af drivhuset og op til stuehusets østgavl, hvor de plejer at stå sammen med den grønne bænk,  i håbet om, at kulden ville slippe sig tag og give plads til lunere vinde; men endnu er det ikke sket. Det generer dog ikke kamelierne. For dem var klimaet i drivhuset ved at være for lunt og indelukket. Den grønne bænk er yndlingssiddepladsen her om foråret, fordi man sidder trygt i læ for vinden  fra næsten alle verdenshjørner. Min favoritkamelia er nok Hagoromo med de sartlyserøde blomster og mørke, skinnende blade. Sidste år i marts klippede jeg dens lange skud tilbage, og det viste sig at være en god beslutning. Sådan så den ud sidste år før beskæringen. Den tidligste og mest blomsterrige kamelia er Jury´s Yellow, hvor jeg allerede har fjernet en del visne blomster. Den sidste hedder Nuncio´s Cameo. I år dannes dens blomster oven i busken, som derfor bedst fotograferes oppefra. Måske trænger den også til at ...

Foråret har stadigvæk svært ved at få fodfæste. Vi har masser af blæst, lave temperaturer og ikke overvældende meget solskin. De små iris ser så forfrosne ud,men lige så snart solen skinner, stråler de små blomster. Katte kan altid finde en lun plet, når solen skinner. Den herover har fundet yndlingskrukken fra sidste sæson, selvom jeg regnede med at have gemt den godt og grundigt. I krukken gror der nemlig et nydeligt græs, som kattene åbenbart ynder at bruge som underlag. Det er samme græs med en anden kat på billedet fra oktober sodste år. Om vinteren og i det tidlige forår plejer påskeklokkerne at dominere her i haven.  Det gør de sådan set også i år. Man kan sagtens finde fotogene blomster rundt omkring; men langt de fleste planter har taget skade af frosten, som det kan ses på planten lidt længere ned med de grønne blomster. I modlys stråler blomsterne dog i hver deres nuance, men som planter er de et trist syn. Meconopsis er en lunefuld planteslægt, når det drejer sig o...