hortofilia

Forleden morgen havde lyset eller manglen på lys den effekt, at det så ud, som om stjernemagnoliaen var sprunget ud, og det nåede jeg at få et billede af. Da solen så brød frem, var den pludselig ganske grå og trist at se på. Jernstangen forrest i billedet er ikke så umotiveret, som den ser ud. Den har bare midlertidigt mistet sin pileparasol, som er blevet kørt hen for at blive flettet om. Sidste søndag lavede jeg en buket af grene fra haven, hvor hasselbror var den, der først sprang ud. Selve busken svær at tage billeder af med dens stærkt forgrenede og udbredte vækstform. Det gælder om at nyde de små forårsblomstrende planter, mens de er her. Om kort tid er de forsvundet fra jordens overflade. Skovanemonerne i al deres enkelhed er blandt mine favoritter . PS. I går gik jeg en runde, hvor jeg tjekkede nogle gummimåtter, der fungerer som sneglefælder i yderkanten af haven, og fandt 38 - de fleste ganske små, men også nogle stykker, som var lidt større. Lad dette være en advarsel 😒

- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende  bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet.  Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb...

Et påskeindlæg skal der til hvert år, og i år har påskevejret været perfekt havevejr.  Nu mangler der bare noget regn, så vi kan komme i jorden for alvor. For en gangs skyld ser jeg frem til regnvejr. Hvad planter angår, så er det ved at være trilliumtid med store såvel som små varianter. Den store chloropetalum står i surbundsbedet og de to små i spaltebedet, og der står også kobjælden med de dunede knopper. Pseudotrillium rivale Trillium hibbersonii I surbundsbedet er blodurt godt på vej, og det også der, man finder den opstammede pieris. Hasselbror/ corylopsis  Nogle billeder fra skovhaven: Selvsået miliegræs/ milium effusum Pachyphragma sammen med lundvortemælk/ e uphorbia amygdaloides ssp. Robbiae Fuji kirsebær/ prunus incisa kojou-no-mai Ligesom kobjælde er vortemælk  iøjnefaldende stauder, allerede før de springer ud. Her kommer en rød lundvortemælk og en brogetbladet med tilnavnet Ascot Rainbow. To løgplanter: fritillaria raddeana og hundetand erythronium dens can...

Dagens indlæg skulle egentligt handle om noget helt andet; men da jeg gik rundt med kameraet mellem haglbygerne slog det mig, hvor mange blomster i gule nuancer, der var dukket op i de seneste uger. Fritillaria raddeana, som jeg starter med, har været så dristig at kombinere kronbladenes grønligtgule farve med støvdragernes mættede og næsten orangegule nuance. Den farvesammensætning kunne  vi mennesker aldrig finde på; men naturen slipper godt afsted med det. Klematis Pixie bruger den samme sartgule nuance både i kronblade og støvdragere med et harmonisk og stilfærdigt resultat. Blomsterne i hasselbror/ corylopsis spicata har næsten den samme sarte, gule farve; men når man kigger ind i blomsten, opdager man de røde støvdragere, som trækker den gule farve over i retning af de varme nuancer. Det er nøjagtig den samme kombination og den samme effekt, påskeklokken herunder benytter sig af. Euphorbia wulfenii er jo ikke den mest hårdføre staude, man kan investere i, så vinterfrosten fik...