Opslag

Viser opslag med etiketten corydalis malkensis

Et kort og koldt forårsindlæg

Billede
Februar var vel i grunden ganske vellykket vejrmæssigt. Frost og sol er langt at foretrække for plusgrader og regnvejr. Marts er derimod ikke kommet alt for godt fra land i betragtning af det kolde blæsevejr, vi er belemret med. Solen har vi da set, men kun ret så sporadisk. Med sådan et vejr nytter det ikke for camellia og påskeklokker at flashe deres flotte støvdragere, for det er mit indtryk, at insekterne afventer lunere og roligere vejr, før de kommer på besøg. Jeg fremturer med mine påskeklokker. Der er hele tiden nye, som springer ud. Scilla og lærkespore er lige på nippet til at springe ud.  Der er ikke mange blomster, der er så raffinerede som de små våriris.  Mens de små iris ikke er helt lette at gøre tilpas, så sår den tidlige krokus sig selv og giver noget farve som her, hvor det hele ellers er gråt i gråt.  

Hvad er du for en fætter?

Billede
Sidst i januar kom jeg forbi en blomsterforretning i Skive og fik øje på en samling buske som den, jeg viser  herover. Den slags buske havde jeg aldrig set før, og jeg kunne slet ikke gisne om, hvad det var for nogen. Det viste sig at være en småblomstret kamelia med navnet Beauty Blush, og nu, hvor de små blomster er begyndt at springe ud, er ligheden med de storblomstrede helt tydelig. Jeg aftalte med ejeren af blomsterbutikken, at vi skal snakkes ved senere på året og sammenligne vores erfaringer  med den lille busk, som var et nyt bekendtskab for os begge to. Ellers pibler det op af jorden med forskellige forårsblomster. Lungeurt/pulmonaria Crocus tricolore crocus vernus vanguard Lærkespore/corydalis malkensis Pachyphragma macrophylla  Påskeklokkerne blomstrer så godt som allesammen nu, og for at de ikke skal få indlægget til at fylde alt for meget, har jeg samlet dagens udvalg i to collager. Den gule med røde prikker kunne der ikke blive plads til i collagerne, og i ...

Et kort forår

Billede
Det var ikke længe, vi fik lov at have forårsfornemmelser.  De seneste dage har tværtimod været udpræget vinterlige med frostgrader og sne. Nu meldes der om regnvejr i næste uge, så jeg kan efterhånden føle klaustrofobien snige sig ind på mig. Måske ender det ligefrem med,  at jeg får ryddet op i krukker og andet havegrej. Alunrod er et fint bunddække,  men har desværre den uvane at vokse op af jorden efter nogle år, sådan at bladene udvikles oppe i toppen af nogle kraftige stængler. Nogle steder anbefales det at grave den dybere ned, så kronen igen flugter med jorden. Det er lidt fjollet, synes jeg, sådan at begrave en ganske almindelig staude dybt ned i jorden, så i stedet for har jeg tænkt mig at skære stænglerne af over et skud og bruge dem som stiklinger.  Hvis det lykkes, må det være en win-win situation. Så nydelig og samlet så Rio ud i 2021, og sådan må den gerne komme til at se ud igen. Heuchera caramel lider af det samme, men er generelt mindre kraftig i væ...

Nye tider

Billede
Æblebuffetten er ved at slippe op. Stormen Malik blæste de sidste æbler ned fra Boikentræet,  og nu er de allersidste ved at være mere eller mindre udhulede. Snart må fuglene finde al deres føde andre steder. Endnu en vinter er forbi. Køligt er det jo, selvom vi er kommet ind i den første forårsmåned. Corydalis malkensis er den første lærkespore til at springe ud, de spektakulære nye skud af hjerteblomsten/ dicentra spectabilis har allerede vist sig over jorden, og den lillebitte scilla bifolia rosea er klar med sin første blomst i 2022. Lidt mere lunhed i luften, og foråret  vil eksplodere. I efteråret så jeg et tvprogram med en dahliaentusiast, som havde nogle favoritter,  han kaldte hjortetakdahlier. Den betegnelse gav ikke rigtigt nogle hits på Google; men det lykkedes mig at opklare, at den latinske betegnelse er dahlia fimbriata. Tilnavnet betyder fliget, og når man kigger efter, er det tydeligt, at det enkelte kronblad har mindst et, ofte to hak i spidsen, hvilket ...

overvejende drivhusbilleder

Billede
Mørkt, blæsende og regnfuldt - sådan er det vejr, vi har haft i dag ligesom mange andre dage her i februar. Derfor brugte jeg lidt tid i drivhuset i dag, hvorfra jeg allerede har vist et billede af ypsilandra thibetica. Nu er en mindre variant også sprunget ud. Den hedder  cavaleriei  og er mere farverig end storebroderen uden på nogen måde at være prangende. I stedet for at smide den på komposten satte jeg sølvbusk/ sølvsnerle/ convolvulus cleorum i drivhuset i efteråret. Hvis jeg støder på den i plantecentre først på sommeren, køber jeg den altid og bruger den som krukkeplante, hvilket den er velegnet til med de skinnende, sølvgrå blade.  Det har tilsyneladende bekommet den vel, for den har allerede dannet mange af de behårede og bløde blomsterknopper. Nu har jeg pottet den om og håber på masser af blomster. I 2019 kneb det derimod med blomstringen - for lidt sol, gætter jeg på - så jeg har lånt et billede på nettet.  https...

noget af det, man kan finde derude ved forårsjævndøg i år.

Billede
Selvom det stadigvæk blæser, er temperaturen gået i vejret, og så kan det godt betale sig at se sig grundigt for. F.eks. er lille trillium pusillum med de flotte, mørke blade i udspring dukket op. Jeg har målt den, og den er præcis 7 cm høj. Og podophyllum versipelle er ved at blive født på ny. Jeg viser lige, hvordan blomsterne og planten som helhed kommer til at se ud sidst i maj. Tænk at de kæmpestore blade ligger foldet sammen inde i "fødselshinden".                                          Det er spændende at følge de mere specielle planter; men i skønhed er der ikke noget, der slår de helt enkle blomster i mirabelle- og ferskentræerne. Selvom vi ligesom er ved at bevæge os ind i en ny fase af foråret, må jeg huske at vise nogle af vores helleborus. Buen består mestendels af meget mørke varianter. Rhododendron cilpinense kan vi kigge ud på fra køkkenvindue...