hortofilia

 Er det altid sådan, at man som haveejer har svært ved at følge med udviklingen ude i majhaven, eller opleves det specielt overvældende i år, hvor april var ekstremt tør, og den livgivende regn først faldt i maj? Jeg ved det faktisk ikke; men en kendsgerning er det, at ballet nu er i fuld gang.  Fruesko har svigtet mig utallige gange, og krydsningen Gisela er mit endegyldigt sidste forsøg. Jeg købte den til et ophørsudsalg i efteråret 2020, og glædeligt nok er den blevet dobbelt så stor og har dobbelt så mange blomster som sidste år, så måske lykkes det endelig for mig at få en fruesko til at trives. Gisela beskrives da også som yderst robust og et godt valg for nybegynderen. Fruesko siges at blive bestøvet af jordbier; men jeg mener nu bestemt at kunne spotte en flue nederst på landingsbanen. Rhododendron camtschaticum bliver mere og mere bunddækkende med årene. Den hvide står mere skyggefuldt og er kun lige startet på sin blomstring. Derfor har jeg valgt at zoome ind på blom...

I går aftes fik jeg lyst til at tage billeder i aftensolen. Det er efterhånden blevet en tradition for mig at forevige stjernemagnoliaen med en kølig, blå aprilhimmel og bøgehækken som baggrund. Også hjertetræet gjorde opmærksom på sig selv med de nye røde blade. I skovhaven var det fujikirsebærbusken (prunus incisa kojou-no-mai), der bød sig til. I år har den blomster og blade på samme tid, mens den normalt blomstrer på de bare grene. Hvidblomme/ leucojum aestivum  Muscari  alba I løbet af dagen i går sprang den rosa blodurt (sanguinaria Amy) ud (næsten).  Lige nu er den stadigvæk rosa; men langsomt men sikkert bliver bladene grønne og blomsterne hvide. Også erythronium hendersonii startede sin blomstring i går. Fordi den står i halvskygge har de to varme dage overhovedet ikke generet den, og allerede i dag er det koldt igen, selvom solen skinner. Mens langt de fleste påskeklokker er på retur, hvad blomstringen angår, så er denne fyldte på sit højeste. Usædvanligt elegan...

Det er nogenlunde sådan, jeg synes, det opleves at vende tilbage til plusgrader efter den just overståede  periode med kraftig frost. Børnebørnene er samtidig taget hjem, og måske bidrager det også en smule til roen :-) Frosten har tilsyneladende ikke helt forladt vores lerjord, som er smattet og fugtig at færdes på; men med de temperaturer, der meldes om i de næste dage, må det snart ske. Hvad frosten har forvoldt af skader, er det for tidligt at gøre status over, men en hel del påskeklokker er så medtagne, at de helt sikkert ikke kommer til at pynte i forårshaven. En af dem, der er kommet forholdsvis uskadt igennem frosten, er denne helleborus x ericsmithii variant med dekorative mørkerøde knopper og stængler og marmorerede blade. Vintergækkerne fortsattte nærmest processen med at springe ud allerede dagen efter, at frosten var forsvundet. Hvor er de hyggelige at gense. Kommer foråret tidligt i år, spørger man uvægerligt sig selv som haveejer. Sidste år i februar konstaterede jeg...

Tågen har ligget som en dyne henover os det meste af dagen; måske skinnede solen et par timer midt på eftermiddagen - det var alt. Det stille vejr har bevirket, at nogle træer har kunnet holde fast i deres blade, og det ser ikke ud til, at græsplænen bliver dynget til med visne blade, som vi ellers ofte ser.  Fligetbladet tørstetræ / Rhamnus frangula 'Asplenifolia' er et af de træer, der stadigvæk lyser op. Stjernemagnoliaens tætte krone er så småt begyndt at lukke op til de dunede blomsterknopper. Det er en af de planter, der har noget at byde på hele året rundt. Glasbærbusken har jeg vist et par gange allerede; men den får alligevel genvalg, nu hvor de visne blade er faldet af. Denne gruekedel med hul i bunden fik jeg anbragt for skyggefuldt, men heldigvis fik jeg Søren overtalt til at hjælpe mig med at manøvrere den ud i lyset, så vi får mere glæde af planterne i den. Der ligger nogle løg af en martagonlilje sammen med en lille bispehue og en speciel dværgtaks, som hedder ta...