hortofilia

Her på tærsklen til oktober, er både haven og dens ejere gået ned i et lavere gear. Decideret efterårsblomstrende planter er der selvfølgelig en del af, og flere af dem er ikke sprunget ud endnu, men bortset fra dem er det mest enkelte blomster hist og pist, der lyser op, f.eks. blandt klematisserne. Cyclamen klubben i England havde fundet ud af en smart måde på at omgå de stramme eksportregler, Brexit har medført, troede de da; men på et tidspunkt måtte de meddele, at hele frøleverancen var gået tabt i Italien. Kort efter dukkede frøene imidlertid alligevel op; men friske var de jo ikke. Skal man så så frøene hurtigst muligt, eller skal man vente og i så fald til hvornår? Svaret på det fandt jeg i denne "foolproof guide" https://www.cyclamen.org/cyclamen-society-seeds-distribution/propagation/ Det lader til, at man får det bedste resultat af sin såning, hvis man sår august/september, uanset hvornår planterne har blomstret, og hvis man først får sine frø i november, kan man l...

På en måde er det den nemme løsning at lave et blogindlæg udelukkende med blomsterbilleder, men det er alligevel den, jeg benytter mig af i dag.  Blomsterne kan vel beskrives som " the icing on the cake", men sandt at sige er der mange andre elementer, som er vigtigere.Omvendt har jeg ikke lyst til at bo i en have uden blomster.  Colchicum/ nøgen jomfru hører denne årstid til, men det ser ud til, at nogle af dem har haft det hårdt og måske ikke fået vand nok tidligere på året, dengang de skulle have gang i væksten. Colchicum speciosum album Colchicum autumnale album Colchicum Waterlily Colchicum agrippinum De næste billeder viser den samme dahlia, som til fulde lever op til sit rygte om at kunne variere meget i farverne. Dahlia Pineland's Princess Rosernes genblomstring startede sidst i august. Den flittigste af dem alle er Claire Austin, som sætter utroligt mange knopper. Alissar, Princess of Phoenicia med det flotte øje sætter også mange knopper; men blomsterne er forho...

Historien har det med at gentage sig selv. Ligesom sidste år har den tyrkiske hassel på gårdspladsen fået en kalot i form af en storblomstrende, gul klematis. Jeg såede den i 2017, og det er vildt imponerende, hvad et enkelt lille frø har udviklet sig til på fem år. Clematis serratifolia Himlens syv sønner, der også står på gårdspladsen, får en del skygge og blomstrer derfor forholdsvis sent. Det er sikkert også grunden til, at vi sjældent ser røde dækblade på den efter blomstringen.   Det er lige modsat med skæbnetræet, hvor dækbladene næsten dominerer i forhold til de små, hvide blomster, og det sker lige fra første færd. Sensommerbedet burde måske retteligen hedde efterårsbedet. I hvert fald er der fuld gang i de store elefantgræssers blomstring for tiden.  Det skal dog siges, at forskellige udgaver af kvæsurt og pileurt også fylder en del og bidrager med nogle andre farver. Sjovt nok hedder den høje kvæsurt Blackthorn  og den mørkerøde pileurt Blackfield. Sanguis...

Da vi kom hjem fra fødselsdagsfest i mandags, gik Søren en runde og mødte dette syn. Det er det gamle Ingrid Marie træ, der har mistet en stor  og en knapt så stor gren. For mange æbler sat an og for lidt vand er sikkert forklaringen.  Tabet er nu ikke stort, for æblerne har aldrig været rigtig sunde og har ikke kunnet vinteropbevares.  Min idé er nu at skære det ned, så det kommer til at stå som en skulptur, evt. draperet med en slyngplante. Den plan diskuterer vi lidt🙂 Marit har beskrevet, hvordan skaderne har begået hærværk mod de alpevioler, hun har plantet ud. Det har vi heldigvis aldrig været udsat for. Derimod har vi stor hjælp af myrerne, som ellers er Sørens hadedyr, til at sprede frøene, sådan at vi efter forholdsvis få år har dette tæppe under en kalmiabusk. Når man siger ternede blomster, kommer vi nok allesammen til at tænke på vibeæg, men denne nøgen jomfru er mindst lige så ternet. i Colchicum agrippinum Årets sidste agapanthus er sprunget ud. I betragtnin...