hortofilia

Pludselig, eller  sådan oplever jeg det i alt fald, er rosenbuskene i fuld gang medu blomstringen.  Ingen af dem remonterer, men med den blomstring, de leverer, ville det også være for meget forlangt. Rosa arvensis splendens Fritz Nobis Constance Spry og geranium Patricia Helene Lykkefund på vej mod toppen i et æbletræ De Recht, hvis blomster falder lynhurtigt i år, remonterede fint sidste år. Den første blomst i Charles de Mills Lidt andet end roser: Red Sarah Bernhardt  Jan van Leeuwen En "ekstra" farvebælg i køkkenhaven Collagen herunder viser nogle naboblomster i det gamle staudebed. De selvsåede valmuer har virket ret malplacerede indtil nu; men med blomsterne giver de pludselig mening. Stjerneskærm er en af de stauder, der lider under tørken. Måske skulle man simpelthen klippe dem ned og håbe på en flot genblomstring. Den mørke hyld bliver ikke flottere end nu, hvor den står med friske, skinnende blade og blomster, der changerer i forskellige nuancer af creme og og ...

Dagens billeder fik mig til at fundere lidt over, hvordan planterne bestøves. Codonopsis clematidea ser udvendigt ret anonym ud; men kigger man ind i blomsten, er det tydeligt, at alle farvemæssige sejl er sat til for at lokke insekter indenfor. Desuden har blomsten en lidt ubehagelig duft, som uden tvivl virker tillokkende på visse insekter. Anderledes er det med clematis fusca dwarf form, som er en krybende klematis med små, hårede, blågrålilla blomster. Farven er anonym og dens duft ligeså, så måske bestøves den af vinden; men det er i mine øjne en usikker metode, når planten er lav og krybende. Blomsten kan minde om en mælkebøtteblomst i opbygningen, når man roder lidt i den. Mælkebøtten er selvbestøvende, og hvis fusca også er selvbestøvende, gør det formentlig mindre, at vindbestøvningen er en usikker metode. Kæmpehavren/ stipa gigantea er et godt eksempel på en plante, der vindbestøves, og næsten en diametral modsætning til fusca. Jeg lader spørgsmålet om fusc...

Var de ikke allesammen våde sidste år?  Sådan husker jeg det i hvert fald. I går havde vi tørvejr og fint solskinsvejr, men det skal man åbenbart ikke forvente flere dage i træk. Det er, som om jeg er tilbøjelig til at ramme nogle meget overskyede perioder, når jeg går ud med kameraet, og det gjorde jeg så også i dag. Stor fuglemælk/ ornithogalum magnum ser man undertiden som snitblomst hos blomsterhandleren. Den er nu også en fin haveplante. Pseudolarix amabilis/ guldlærk, et lille og langsomtvoksende træ - det står nok for skyggefuldt.  Klematis fusca dwarf To kig fra det gamle staudebed Peregrina, en udpræget skålformet pæon, som jeg såede for snart mange år siden. Saruma henryi er stadigvæk i mine øjne en smuk bladplante, selvom løvet nu er grønt og de gule blomsterblade er faldet af næsten allesammen, så der kun er de limegrønne dækblade tilbage. Azaleodendron govenianum blomstrer flot i år, selvom de øverste blade fik et svirp af fr...