hortofilia

Det bliver ikke til mange blogindlæg for tiden, men her kommer der alligevel et. Rhododendron sinogrande har overvintret i et uisoleret skur med et kasseret dynetæppe lagt som beskyttelse over krukken og omkring det nederste af stammen, og det ser den ud til at have overlevet fint. Der er 100 skridt hen til en lille gruppe grantræer, og der har jeg hentet kogler som bunddække til krukken. Det samme trick har jeg brugt over for krukken med den ægte dværgfyr pinus uncinata heideperle. Det er ikke til at se, men den er mindst 10 år gammel. Mens sinogrande har overlevet vinteren, er de dahliaknolde, jeg har opbevaret i det samme skur, rådnet alle som en. Der er nu bestilt nogle få nye. I den gamle have havde vi mange og meget forskellige klematis, og nogle af de små varianter gravede jeg op og tog med, da vi flyttede. De har overvintret i drivhuset under noget beskyttelse og ser ud til at skyde allesammen. Jeg fik ikke lavet navneskilte, men ved, at fusca dwarf og Aljonushka var iblandt de...

Det første billede viser, hvordan morgendisen trængte helt ned i haven under de store lætræer og blev liggende en rum tid. Busken til venstre I billedet er en egebladet hortensia med fyldte blomster. I år har den udviklet sig til en nydelig busk, som ligefrem selv  kan bære de fleste af de tunge blomsterstande. Lidt derfra blomstrer denne nydelige rose, hvis navn jeg havde frygteligt svært ved at grave frem fra hjernekisten, men pludselig kom det til mig. Det er jo Bathsheba.  Det kan være svært at forstå, at der jævnligt advares mod at plante den romantiske høstanemone; men der er ingen tvivl om, at den breder sig lystigt, hvis den får lov. Vores står i en murerbalje uden bund. For to år siden delte jeg vores astilbe purpurlanze og plantede den forskellige steder i det store staudebed, hvilket jeg fortrød sidste år; for da tørrede den ind og stod som nogle grimme, skæve javerter. I år står den flot og leverer en masse farve og afveksling. Dens nabo er floksen Natural Feelings...

I dag har jeg været rundt på hele matriklen for at finde motiver. I juni, når rosernes blade er friske og skinnende, er de specielt fotogene.  Jeg starter med Geoff Hamilton og Our Last Summer. Når man zoomer ud, er det martagonliljerne, der kommer til at dominere  billedet. Den sartblå klematis ser man ikke ret meget til, fordi jeg har fået placeret den forkert. Clematis Fujimusume 4 m2 80 år gammel silkepæon, formentlig Karl Rosenfield. På vej om i en anden del af haven, kommer man forbi en selvsået ponytail/stipa tenuissima. Det er umuligt at gå forbi uden lige at lade hånden glide hen over den.  Næste motiv er et udsnit af Helenae Lykkefund i et æbletræ. Uhm, for en duft!  Abraham  Darby skar jeg nærmest ned til sokkeholderne i efteråret, og den kvitterer med nogle usædvanligt store blomster. Også de Recht blev kraftigt beskåret, og nu kan man kigge ned på blomsterne.  Denne bunddækkerose har jeg købt uden navn på et plantemarked. For mig at se er bloms...

I dag har jeg lagt nakken tilbage for at finde motiver til mit indlæg, og det slår mig, at planterne med al tydelighed viser, at vi efterhånden har boet på Lynghøjgård i rigtigt mange år. Vi flyttede ind i 1977, og stewartia, som jeg starter med, er et af de første, sjældnere træer, vi investerede i, formentlig i midtfirserne.  Den mørkbladede hyld er det første hyldetræ til at springe ud i år. Blomsterkornellerrne Satomi og China Girl har udviklet sig til nogle store buske/træer. Brogetbladet etagekornel blomstrer også, men udtrykket er helt anderledes.  The President Feuerwehr Azaleodendron Gowenianum, Madame Masson, Irene KOster, navnløs I køkkenhaven er virkelig gang i pangfarverne: Gulbladet uægte jasmin, mørkerød weigela og kobberrose. Rosa arvensis splendens faldt vi for til et åben have arrangement, og på ikke særligt mange år, har vores plante dækket hele ladegavlen mod øst. Blomstringen starter allerhøjst oppe under taget. Hvilken grokraft! Jeg slutter med en noget m...