hortofilia

På valdemarsdag har jeg fødselsdag, og det samme havde min tidligere kollega Tanja. Da hun var barn bildte hendes far hende ind, at hele landet flagede for hende, og det troede hun på i mange år 🙂  Det har jeg nu aldrig forestillet mig; men jeg nyder alligevel dagen i fulde drag, især fordi haven på denne årstid er så frisk og frodig og blomsterrig. Søren havde plukket en romantisk buket af Constance Spry til morgenbordet uden, at det overhovedet kan ses på busken. Alissar Princess of Phoenicia kunne netop mønstre en enkelt af sine specielle blomster på dagen. Ellers har jeg valgt at fokusere på en håndfuld store stauder, som står i fuldt flor, og starter med to forskellige farvebælg/ baptisia. Farvebælg kaldes også falsk lupin, hvilket jeg synes er misvisende. I modsætning til lupin har man glæde af farvebælg hele sæsonen, og om efteråret står den med nogle dramatiske, sorte frøstande, mens lupinen for længst er visnet ned.  Pileurten persicaria polymorpha undrede Kjeld...

I formiddags var det minsandten lyst et par timer, ikke solskin overhovedet, men den tunge, grå dyne forsvandt for en kort bemærkning, og så gik  jeg på jagt efter havemotiver til bloggen. En af de blomster, jeg fandt, var forskelligbladet tidsel/ cirsium heterophyllum, som har sendt en frisk blomsterklase i vejret, og hortensierne kan stadigvæk fremvise blomster i forskellige lilla nuancer rundt omkring. Heuchera Rio blomstrer også, men typisk nok er det bladene, man først lægger mærke til. Yndlingsanemonen  Pradesh  starter blomstringen om foråret, holder en pause i højsommeren og tager fat igen om efteråret. Der tre nye knopper på vej, og om de springer ud, kan kun tiden vise. De fleste træer har for længst smidt alle deres blade, men dette ambratræ holder stædigt fast på sine. Det samme gør den gule fasanbusk/ leycesteria, som desuden har flotte frøstande at fremvise langt ud på efteråret og som nu først på vinteren Hakonegræs er stadigvæk gyldent og dekorativt. Der g...