hortofilia

Adonis fukujokai/narcissus caniculatus Når man som mig nærmest har sprunget en uge over på bloggen, er der allerede nogle nye løgplanter, der er begyndt at dominere i haven, selvom krokusserne stadigvæk lyser op, og vintergækkerne ikke er helt forsvundne endnu. De er allesammen velkomne, både specialiteterne og de mere almindelige.  Faktisk er der vel ikke smukkere forårsløg end de helt enkle skovanemoner.   I marts-april blomstrer lærkesporerne i alle mulige nuancer. En gang imellem fjerner jeg nogle af løgene,  selvom jeg er glad for deres farver. Også scilla og snepryd er begyndt at præge billedet. På staudefronten er trillium kurabayashii sprunget ud.  Det samme gælder den hvide pachyphragma macrophylla, og både den enkle og den fyldte blodurt/ sanguisorba er på nippet til at springe ud. Pachyphragma macrophylla Den blå lungeurt/ pulmonaria er en udpræget bunddækkeplante, mens Diane Clare er en typisk klumpdannende staude. Vortemælken euphorbia characias wulfenii...

Det er både blæsten og de små forårsløg, jeg hentyder til. År efter år tænker jeg, at de lige skal have lov til at blomstre, inden jeg fjerner dem, der er på gale veje, og inden jeg ser mig om, er de visnet væk og kan ikke opspores længere. Den lyserøde scilla/ chionodoxa pink giant herunder er begyndt at invadere en rosenbusk, og det går ikke i længden, så efter blomstringen skal den have et nyt hjem. Stor snepryd / chionodoxa luciliae er fin både i en klump og som bunddække og har efterhånden sat sig spor mange steder rundt omkring i haven. Erythronium dens canis kan vi også finde småplanter af i bedene, og den er indtil videre den eneste hundetand, der blomstrer. Det vil sige, der er også sibiricum, som efter flere år stadigvæk er en lille plante. Den er nem at overse ved "foden" af sin beskyttende sten. To skridt væk står jeffersonia diphylla/ tvillingeblad og flasher sin nyvækst, som snart bliver grøn. Berberis admiration blev flyttet sidste sommer og så temmelig forhutl...

Vejret i den seneste tid har næsten været for godt til, at tiden skal bruges på at sidde ved computeren og lave blogindlæg. På den anden side er er foråret et af de bedste tidspunkter at være haveejer på med alle de buske, løg og stauder, der springer ud og begynder at blomstre og fortjener at blive foreviget. Dagens indlæg starter med akebia quinata/ femblad med blomsterne på det første billede og på det andet billede selve planten, der slynger sig som en fletning op ad en navr / acer campestre. Snepryd /chionodoxa  danner et blåt bunddække under akebiaen og har efterhånden forvildet sig rundt i hele haven, hvor den både kan dukke op enkeltvis og i grupper. Heloniopsis orientalis er efterhånden en del år gammel, men er ikke vokset ret meget. Måske står den for skygget. Denne påskeklokke kommer med i indlægget, fordi den i morges lå henad jorden. Lidt op på formiddagen rettede den sig op, så solen kunne oplyse prikkerne på den midterste blomst. Solen ku...

Vintergækker, erantis og krokus er ved at synge på sidste vers, dog ikke tricolor, som står ret skyggefuldt. Hundetand og påskeklokke står derimod i fuldt flor. De to øverste påskeklokker i collagen er fra den samme plante, hvis blomster plejer at ligne den til højre. Jeg har ingen forklaring på, hvad der er sket med den anden. De små blå holder jeg meget af, selvom de sår sig selv lige rigeligt. Scilla forbesii pink giant ser ikke ud til at formere sig med frø, men ved at danne sideløg. Når jeg skriver skattejagt, tænker jeg f.eks. på podophyllum versipelle, hvis udspring det er utroligt fascinerende at følge. Lige nu kan man se en blomsterknop oven på noget skinnende grønt, som med tiden udvikler sig til et kæmpeblad, og det sjove er, at blomsten ender med at hænge nedenunder bladet. En anden skat er jeffersonia diphylla/ tvillingeblad. Og blodurt/ sanguinaria flore pleno. Og heloniopsis orientalis/englilje Og corydalis malkensis/ hvid lærkesp...