hortofilia

  Denne gang var det, jeg nåede, et sidste indlæg i april. De seneste par uger har jeg ikke været ret aktiv hverken på min egen eller andres blog. Vores yngste barnebarn blev nemlig konfirmeret i weekenden, og vores søn kom hjem fra New York i den anledning. Derfor har april stået i familiens tegn. I dag gik jeg min runde i den ældste del af haven og startede med de fire rundinger i skovhaven. Den første domineres af lundgylden/ smyrnium perfoliatum, som sår sig selv flittigt. I runde to er det nok bunddækket af  hjerteblomst, man især lægger mærke til. Runding tre bebos af duskkonval og kurvebregne, mens runding fire stadigvæk bliver domineret af den gamle kamelia. Omme i det gamle surbundsbed  fandt jeg troldellens delikate blomster og rhododendron Wee Bee. Den sidste beskar jeg kraftigt for et par år siden.  I stedet for at den som før dækker jorden nærmest som en stor, uformelig dynge, kan man nu skelne grenopbygningen inde under blomster og blade. At den så ikke...

I dag, da jeg gik en formiddagstur, var der forårsstemning i luften; men sådan  skulle det også gerne være i starten af maj. Vi trues med regn i dag - igen igen - men indtil videre er vi sluppet fri.  For et par dage siden oven på en omgang regn opdagede jeg til min fortvivlelse, at vi flere steder simpelthen er inficeret med små snegle - flere hundrede har jeg klippet over i løbet af ganske få dage. så Ferramol står nu allerøverst på min indkøbsseddel. Skovhaven var stedet, hvor jeg startede min rundtur. Rhododendron orbiculare har været dødsdømt i en del år efterhånden, men har en ganske nydelig blomstring i år. Foran den står en duskkonval/ smilacina racemosa. I den modsatte ende af skovhaven er det lundgylden/ smyrnium perfoliatum, der dominerer. Dens genbo er en kulsukker. Trillium vaseyi Bregner hører naturligt hjemme i en skovhave. Her kommer to forskellige venushår/ adiantum. Jeg mener at kunne huske, at de før i tiden blev brugt som stueplanter. Nu er indemiljøet sikk...

 På det forrige indlæg var startbilledet en bunke hø så at sige, og det forsøger jeg at råde bod på i dag ved at starte med et aftenbillede af blomsterkornellen cornus Eddie's White Wonder. Blomstringen varer kun kort, men er smuk, så længe den varer. En anden busk med smukke, hvide blomster er en kvæde/ chaenomeles speciosa yukigoten. De fyldte blomster ligner næsten små roser og sidder nede i centrum af busken på typisk kvædemaner. Selve kvædebusken danner nogle lange grene og kræver faktisk en del plads. Den første pæon er sprunget ud. Steveniana hed den, da jeg for mange år siden købte den hos Rare Plants i England. Nu har den vist skiftet navn, som det efterhånden tit sker. Guldkop/ hylomecon jap.kunne godt ligne et bunddække, men visner fuldstændigt ned efter få uger, så det er ingen god ide at bruge den på den måde. Gul valmuesøster/ meconopsis cambrica er på en måde kønnere end guldkop, synes jeg, og er fin, når den står  som her i bunden under en stor busk; men h...

11,5 mm regn har vi fået henover de sidste to dage, en ok portion og sikkert mere, end der er faldet mange andre steder i landet. Atmosfæren føltes da også klart anderledes i morges, da jeg gik en runde med kameraet. Når jeg starter med trillium grandiflorum, er det, fordi den tydeligvis har haft gavn af regnen, selvom den står tæt op ad en træstamme og derfor ikke er den plante, der har fået mest vand. Fra vores ældste surbundsbed viser jeg to meget forskellige rhododendron. Den første hedder temple belle. Navnet er let at huske på grund af ordspillet på "belle" , som betyder skønhed og "bell", som betyder klokke. Den anden hedder Carmen, et navn, jeg også kan huske, fordi den mættede, røde farve signalerer tango og passion.   Lige over for Temple Belle ligger der et bed med to lyse skønheder, en kvæde med fyldte, cremefarvede blomster og en lille troldel/ fothergilla. Kaguyahime hedder denne bispehue, som jeg omplantede sidste år. Derfor er dens vækst så spredt, a...