Mest om efterårsfarver
Forleden læste jeg, at det lune og fugtige efterårsvejr, vi har haft i år, fremmer de gule efterårsfarver, mens mere solskin og koldere nætter ville have fremmet de røde nuancer. Det stemmer ganske godt overens med de observationer, jeg selv har gjort; men der er selvfølgelig planter, som får rødt/gult løv uanset vejret. Klatrehortensia bliver gul, hvad enten den klatrer eller fungerer som bunddække, og den lille ahorn holder fast i sine røde nuancer. Acer palm. Brandt's dwarf Vi, der har gennemlevet det brune årti, har det som regel svært med den brune farve, hvilket i grunden er en skam; for netop efteråret rummer mange spændende nuancer af brunt, som grænser op til mørklilla og orange. Den nøjagtige nuance afhænger, har jeg forstået, af, i hvilket forhold man blander rødt, blåt og gult. Vores stewartia har islæt af det lilla, men man ser det først for alvor, når man går tæt på træet. Fijikirsebærtræet rummer mere gult; men det afhænger af lysmængden og nabopla...