hortofilia

Det var køligt, da jeg gik en runde med stok og kamera her til formiddag, men så længe det ikke har regnet igen, passer det mig fint, at vejret er overskyet. Det er en fornøjelse at gå rundt og se, hvordan det hele udvikler sig, og der sker meget. I fredags kom maleren forbi, og han blev virkelig overrasket over at se, hvor meget haven har forandret sig, siden han var her i juli og malede huset indvendigt. Dengang var haven fuldstændig sammengroet og huset gemt bag et efeustakit. Anemone blue eyes og fritillaria camschatcensis er fulgt med fra den gamle have og har klaret flytningen fint. Det samme har epimedium amber queen. To nye træer: et flerstammet hjertetræ og et paradisæbletræ, der får gule æbler , golden hornet mener jeg, det hedder. Den gamle rhododendron er begyndt at springe ud.  Mon ikke det er roseum elegans? Den fylder rundingen fint ud set forfra; men går man bag om den, ser den miserabel ud. Når den er afblomstret må jeg klippe den hårdt tilbage, hvis jeg vil have e...

  I mange år har det været en af efterårets mange opgaver at flytte vores krukker med kamelier i sikkerhed i drivhuset. Fordi det kniber både med pladsen og kræfterne, har vi plantet dem ud i surbundsbedet med en enkelt undtagelse, nemlig den småblomstrende camellia rosthorniana Beauty Blush.  Den nyder vi synet af, hver gang vi går ud og ind af døren. Vi er super godt tilfredse med vores nye naboer. Når man kommer fra en gård med en fri  udsigt ud over marker og bakker, skal man lige vænne sig til at have andre mennesker så tæt på, men det er gået forbløffende godt. Det eneste fjendtlige element i paradiset er en solsort, som sætter en ære i at rasere vores stensandwich fem minutter efter at jeg har plantet den til. Søren  ønskede sig et flerstammet hjertetræ ligesom i den gamle have, og jeg fandt et fint eksemplar, synes jeg, i sidste uge. Det glæder vi os til at følge udviklingen af. Klitfyrretræet pinus contorta Chief Joseph er begyndt på sit årlige farveskifte f...

- er vigtige for vores haveoplevelser i oktober. Hos os lige nu er det hjertetræet/ cerciphyllum, der indtager førstepladsen og kan ses på lang afstand blandt de grønne planter. Billedet ovenfor er taget ind under aften, og på billedet herunder er det tydeligt, at langt de fleste blade allerede ligger under træet som en tung dyne. Nedfaldsæblerne på komposten danner også lidt af et farveorgie lige nu. Sølvaks og høststormhat har jeg vist før; men jeg faldt for den flotte buket de selv har skabt ude i bedet. En kommentar til den lilla pompomdahlia: Blomsten er rigtig fin; men planten består mest af uinteressante, grønne blade, så knoldene får lov at blive liggende henover vinteren. De sidste asters lader vente på sig. Mon de når at springe ud, for vi får frostvejr? Snowflurry  Marina Wolkonsky Vinget benved er en yderst neutral busk det meste af året - ikke engang blomsterne er der meget sus over; men når den står med sine efterårsfarver bliver den pludselig til en primadonna. Hos o...

Dagens indlæg starter igen igen i skovhaven, nærmere betegnet med det indkig vi har omme fra vejen. Forrest og nærmest midt i det første billede står en kulsukker ( symphytum hidcote blue), som er forholdsvis ny. Først på året er bedet  fyldt med erantis, som vi medbragte et par  småplanter af, da vi flyttede ind. Søren forbød mig at røre ved jorden, for at erantisserne fik så gode muligheder som muligt for at brede sig. Det har sandelig de gjort; men samtidig har skvalderkål invaderet bedet, og det er her, kulsukker kommer ind i billedet; for den bliver rundt omkring anbefalet som en velegnet plante til at tage kampen op med skvalderkål. Foruden den halvhøje Hidcote Blue har jeg plantet den lavere symphytum grandiflorum med cremefarvede blomster. Jeg foretrækker nok den første og synes næsten, den lave er lige så kedelig som skvalderkålen, og skvalderkålen lever i bedste velgående, skal lige siges, men ses bare ikke så tydeligt i bunddækket.  I runding to er det sæson fo...

 I dag brugte jeg fingervanter og pandebånd på min gåtur for første gang dette efterår. Vejret har tydeligvis forandret sig, og nu hvor vi også har fået en del regn, kunne jeg sagtens kaste mig over de forskellige planer, jeg har, med at omplante og flytte rundt på diverse planter. Det bliver dog ikke i dag, det sker - lysten er der simpelthen ikke. Måske i morgen - eller i næste uge engang. Dagens billeder starter med, at jeg drejer om hjørnet ved østgavlen af stuehuset, og her er hjertetræet sammen med den mørke hyld det, man først lægger mærke til, og det næste tror jeg er violfrøstjernens gule løv, som genspejler træets efterårsfarve. Hvis man taler om stauder, der blomstrer om efteråret,  kommer man ikke uden om sølvlys. Dengang jeg begyndte at udvikle min haveinteresse,  havde de fleste sølvlys grønne blade, og  de brunbladede som Brunette på det næste billede var sjældne. Nu er det vel nærmest omvendt, at de grønbladede er sjældne.  Actaea japonica C...