hortofilia

Ny måned, alligevel roser igen igen - denne gang i pink og først Raubritter med de kuglerunde blomster. I collagen er det Louise Odier og Pirouette til venstre og til høje Eden/ Willestrup i knop og fuldt udsprunget. I år bliver de fuldt udsprungne blomster usædvanligt store. Jeg har målt dem til 11cm, hvorimod jeg egentlig ikke synes, de plejer at folde sig helt ud. Our Last Summer har fået selskab af en hvid kvæsurt/sanguisorba tenuifolia alba. Hagley Hybrid klematissen storblomstrer i år for første gang. Dens makker er Claire Austin. De stærkest pink blomster på matriklen tilhører en lav mjødurt/ filipendula purpurea. Den kan være vanskelig at indpasse i et bed på en harmonisk måde. Her står den i sensommerbedet, hvor den nærmeste nabo er baltisk persille/ cenolophium denudatum, og jeg oplever, at dens dæmpede farver gør  mjødurten mindre påtrængende. Astilben herunder kan minde en del om mjødurten, men er  på alle måder stivere i sin vækstform. Sidste år fik jeg hortensiae...

Burgundy Ice er simpelthen så morsom at følge. Smuk i klassisk forstand er den spinkle busk vel ikke. Den har et udtryk, der får mig til at tænke på en diva, som dulmer bevidstheden om sit lurende forfald med en tår over tørsten. For at holde balancen må hun derfor støtte sig til en jernring. Alligevel har rosen  en vindblæst og skødesløs elegance med de smukke blomster, hvis lækre farve understreges af de lyse bagsider og enkelte hvide blomsterblade. Jeg tror ikke, der kan nævnes et eneste punkt, hvor Sally Holmes ikke er den diametrale modsætning til Burgundy Ice. Det var dagens roser. Næste punkt er to store violfrøstjerner. Den første er klokkefrøstjerne/ thalictrum rochebrunianum. Den kendes let på de to meter høje, stive stilke, det kraftige løv og de små blomster med de iøjnefaldende gule støvdragere. Den cremegule dasycarpum har ikke et dansk navn. Også den har stive, to meter høje stilke, som ikke vælter. Deres mørke farve giver en flot kontrast til blomsterrigdommen og sk...

I dag har jeg valgt at vise en række billeder, som jeg synes viser, hvor frodigt julihaven står i år. Måske virker frodigheden ekstra overvældende oven på og sammenlignet med den sommer, vi oplevede sidste år, og som bestemt også havde sine store fordele, selvom frodighed absolut ikke var en af dem. Magnolia grandiflora Goliath har leveret sin første blomst og har yderligere tre knopper, som sikkert også når at springe ud. Dens nærmeste nabo er en mørkeblå ridderspore, som blomstrer flot. Den er vi virkelig stolte af, da vi ellers ikke har haft succes med riddersporer - mærkeligt nok, for vores lermuld burde passe godt til dem.              Her ses de to planter sammen i deres fælles miljø. Acanthus Hollard's Gold har en enkelt blomsteraks og har fået besøg af clematis durandii. Begge planter er kraftige og frodige. Allium globemaster blomstrer senere end de fleste andre prydløg og er markant højere og større. Selvom der kun er ...

Det er slet ikke let at lege fotograf 😟 Hvis solen skinner, bliver de lyse motiver overbelyst, og i gråvejr bliver resultatet ofte trist og dødt, og så vil jeg helt undlade at kommentere på den idelige regn og blæst. dianthus Elizabethan (pink)  Tre forskellige slags smalbladet klokke/ campanula persicifolia - jeg er vild med deres sarte blomster, men min favorit er nok den midterste med tilnavnet La Bello. Gule blomster kan sandelig også volde problemer. Med rølliken handlede det om, at jeg måtte kante mig ind midt i en rosenbusk for at få den bedste vinkel uden for meget baggrundsstøj. Achillea Credo Riddersporen delphinium  sungleam er så sartgul i udspring, at den blegner og bliver hvid i solskin og næsten forsvinder i den grønne baggrund  i overskyet vejr - jeg må vende tilbage om et par dage, når den er fuldt udsprunget. Echinacea paradoxa er der ingen problemer med overhovedet, heller ikke når det handler om overvintrin...