overraskelser
Måske tager jeg fejl; men jeg mener ikke, at haveoplevelserne på denne tid ligefrem plejer at være præget af overraskelser; men måske handler det i bund og grund om, at man ser, hvad man forventer at se. Forleden dag blev jeg i hvert fald overrasket af denne plante og dens fine blomst, som jeg rent faktisk selv såede her i vinter, men hvor navneskiltet på typisk maner er forsvundet. Rehmannia elata hedder den og må være god som bunddække med de store blade. Den skal stå solrigt og veldrænet for at overvintre, og det gør den også. En anden overraskelse er, at anemonopsis white swan bliver ved at blomstre med sine sarte, nærmest gennemsigtige blomster. Montbretia Emily Mckenzie overrasker med at have overvintret i bedet. Om den er smukkere med sin mørke ring end den gode, gamle montbretie, ved jeg såmænd ikke. Rhododendron camtschaticum overrasker ved at have blomstret uafbrudt siden foråret - mere eller mindre selvfølgelig. At rasleblomst er så køn...