Opslag

Viser opslag med etiketten catalpa bignoides

En pludselig indskydelse

Billede
 Glasbær/ callicarpa I går havde vi det fineste vejr, og det blev så tydeligt,  at haven har bevæget sig over i en ny fase.  Det lokkede mig til at smide havehandskerne for en stund og hente kameraet for en hurtig rundtur. Tidligere på ugen havde vi en gæst med rundt i haven, som ikke kan lide den voksne vedbend.  Det kan vi bestemt godt, og det samme kan rigtig mange insekter, selvom de specielle blomster sandt at sige lugter som en sur karklud. Er det ikke vildt, hvor forskelligt lyset er kl. 12 og kl. 18? Motivet er en benved, der lyser op i skovhaven.  I skovhaven har vi fået noget mere lys ved at save nogle træer i hækken ned i hækhøjde, og det kvitterer den gulbladede trompetkrone for ved pludselig at begynde at vokse. Ifølge sagkundskaben er liriope et udmærket  bunddække på tørre områder. Vi har haft den stående  rundt omkring i forskellige bede, hvor den ikke rigtig kommer til sin ret. Derfor besluttede jeg at dele planterne og samle dem i en ...

regn igen

Billede
I weekenden var vi til både 75 og 4 års fødselsdag, og vejret var helt perfekt begge dage; men i dag regner det så igen igen. Jeg nåede dog at få et billede af årets sidste anemonopsis white swan og årets første cirsium purpuratum næsten udsprunget. En ganske almindelig solsikke fra nogle fuglefrø, der har sået sig selv. Bidens aurea/ brøndsel er ny. Det spændende er, om den overvintrer og / eller sår sig selv. Dens nærmeste nabo er en molinia, i dag med regndråber. Med god plads er der også plads til kermesbær. Vores trompetkrone væltede i Bodil-stormen i 2013, men der dukkede et uventet skud op den følgende juni. I år så det ud, som om skuddet var gået ud  - der stod kun en tør pind tilbage langt hen på sommeren - men pludseligt ser vi dette nydelige lille træ. Nu er det spændende, hvad der sker til næste år. Multi blue har blomster og knopper i alle mulige stadier. Svalerodsensianen er blevet en kæmpestor staude og svær at indfange i sin helhe...

to træer

Billede
Bloggen  Tankar om och från min trädgård.  følger jeg med stor interesse, især fordi Helen igennem årtier har sået og fremavlet utallige spændende vækster. På sin hjemmeside har hun oven i købet omhyggeligt nedfældet detaljerne fra sit såarbejde og gemt dem i et arkiv.  Alnus incana f. gibberosa Sidste år fik jeg lokket Anne Marie fra Lønbæk med på en jagt efter dette specielle elletræ, knoldel, som jeg havde set på Helenas blog, desværre forgæves. Heldet var dog med mig i år, idet Helen i sit seneste blogindlæg skrev, at hun havde 3 portioner friske frø, hvis man var interesseret. Nu skal frøene sås og udsættes for vejr og vind. Så lover hun, at de spirer til foråret, men garanterer desværre ikke, at resultatet bliver lige så flot og knoldet som moderplanten. Herhjemme i haven gjorde efterårsstormen i 2013 det onde ved vores trompetkrone med alpeklematis og det hele. catalpa bignoides I foråret blev den fjernet rub og stub - troede vi; men pludseligt i ...