hortofilia

Bispehue/ epimedium har det ligesom påskeklokkerne, at de gamle blade tager pynten af de nydelige blomster. Derfor har jeg brugt et par timer på at klippe dem tilbage, inden blomsterstilkene har nået at blive så lange, at det bliver besværligt at gøre det.  Som det ses, var det lige i rette tid. Der var dog en enkelt, jeg ikke kunne nænne at klippe tilbage pga bladenes flotte farve. Det er en variant af ep. wushanense. Et andet job handlede om kæmpelilje/ cardiocrinum, hvis skulpturelle frøstand har stået strunk hele den regnfulde vinter.  Den har produceret 3 nydelige sideløg, som nu skal plantes om og have noget ekstra dræn og noget næringsrig jord. Regnvejret lader jo til at være kommet for at blive, og der vil gå nok 3-4 år, før løgene er klar til at blomstre. Det job er dog blevet udsat til en dag, hvor det ikke stormer og regner. En tredje opgave, som ikke decideret er et havejob, bestod i at fotografere den lyserøde anemone tilfredsstillende. Selv...

Heldigvis lykkes det for solen at trænge igennem skyerne en enkelt gang imellem for en kort bemærkning; for fugtigt gråvejr lærer jeg aldrig at sætte pris på.  Så hellere en omgang frost. Den eneste og meget minimale fordel, jeg kan komme på, er, at man lærer at bruge øjnene meget mere flittigt, hvis man vil følge med i, hvad der sker i haven, end når solen oplyser den. Lige uden for køkkenvinduet står en sarcococca/kødbær, som har masser af bær i forskellige nuancer, samtidig med at de uanselige blomster er ved at lægge an til blomstring. Juleroser står på spring til at springe ud. Frøstande fra kæmpelilje/cardiocrinum. På den lave har de åbnet sig og drysset frø, mens den to meter høje stadigvæk står strunk. Der kom et enkelt solstrejf i dag, som ramte frøstandene på fladaks/ chasmanthium latifolium. Starslægtningen uncinia rubra Everflame gløder uden hjælp fra solen.  Rhapsody in Blue, anemone obtusiloba Pradesh, hvid peberbusk, aster ...

- præger havebilledet nu, hvor september går på hæld. Efter mere eller mindre at have sprunget over sit farveshow sidste år er vinget benved/ euonumus alatus tilbage i fin form. Japanske lygter/ jødekirsebær/ physalis alkekengi lyser også op, og selv de visne lygter er dekorative med deres filigranskelet. Vi er enige om, at vores kompostbunke er ret imponerende og iøjnefaldende med en kæmpestor græskarplante på toppen og en gletscher af nedfaldsæbler på siden. Hvor arter årene sig dog forskelligt. Sidste år var der ingen hasselnødder, mens der i år er en helt overdådig høst. Søren samler og samler! Den mørke hyld  kan også levere bær. Ligesom glasbærbusken. Begge slags får lov at blive siddende på busken. Denne podophyllum hexandrum er mere afdæmpet, omend den har en håndfuld røde frugter. Det, jeg især godt kan lide, er, at den stadigvæk står med ranke bladstilke og hele blade, selvom den er ved at visne ned. De lave kæmpeliljer/ cardioc...

Solen kommer tilsyneladende ikke til at trænge igennem disen i dag, så vi må indstille os på endnu en dag med stille gråvejr.  Salvien Wendy's Wish har blomstret uafbrudt, siden den blev plantet sidst i juni. Ærgerligt nok kan den ikke tåle frost. En enkelt stedmoderplante blomstrer midt i alt det visne. Dværgkejserbusk (viburnum december dwarf  eller fioretta) har en del blomster allerede. Euphorbia ascot rainbow købte jeg sidst på sæsonen sidste år og var bekymret for, om den ville overleve. Det gjorde den heldigvis, og faktisk har den været køn hele året. Da de afblomstrede stilke begyndte at visne, blev de klippet af, og planten stod tilbage med friske nye skud, og nu er der nye blomsterknopper på vej. I juni-juli, mens den blomstrede, var der noget mere løssluppent over den, lidt ligesom om den havde løsnet sit opsatte hår.  Mens vortemælken forlængst er afblomstret, står rølliken achillea Credo med både knopper og blomster i forsk...

- er det nærmest umuligt ikke at kommentere på vejret. I går var den koldeste dag, vi har haft længe, og her til morgen stormede og øsregnede det, så det første billede er af en buket med koreaazaleagrene med en regnvåd køkkenrude som baggrund.                       Efterhånden klarede det dog op, og solen kom frem, men blæsten er lige hård her til aften, og den idelige susen er virkelig enerverende. Trods kulden er det blevet  tid for bispehuer. Epimedium rubrum herover er en af det ret almindelige, men jeg synes samtidig, blomsten er en af de kønneste. Herunder er det ep. stellulatum wudang star. Pinseliljerne springer efterhånden ud, og her har et par stykker stukket hovedet frem mellem nogle bare hortensiagrene. Glaucidium har fået rigtig gang i blomstringen. Akebia quinata er langt fremme. Spændeende blade - hvis man bare én gang har haft kæmpelilje / cardiocrinum i haven, tager man ...