hortofilia

Den vilde havetrend er meget populær lige nu, og personligt holder jeg meget af det vilde, når det handler om, at planterne sår sig selv. Alligevel kan jeg ikke undvære de mere forædlede planter, og klippede hække og græsplæner er for mig at se nødvendige elementer, hvis haven ikke skal ende i totalt kaos.  Den plante, jeg starter med, tilhører helt sikkert de kultiverede beboere, nemlig kalmia latifolia Mitternacht, og hvis den skal trives, må man sørge for surbundsjord til den. Sidste år blomstrede den næsten ikke. I år går den helt amok. På det næste billede er der en dobbelt smalbladet klokke og en gulbladet bjørnetidsel, begge forædlede stauder. Også roserne er forædlede. Den ferskenfarvede hedder the Lady Gardener og de andre 4 Silas Marner, Sweet Pretty,    Alissar Princess of Phoenicia og Leonardo da Vinci. Allium Christophii er nok mit yndlingsprydløg med de store hoveder og det metalliske skær. Løget er lagt til venstre i det varme bed som en kontrast til d...

Ny måned, alligevel roser igen igen - denne gang i pink og først Raubritter med de kuglerunde blomster. I collagen er det Louise Odier og Pirouette til venstre og til høje Eden/ Willestrup i knop og fuldt udsprunget. I år bliver de fuldt udsprungne blomster usædvanligt store. Jeg har målt dem til 11cm, hvorimod jeg egentlig ikke synes, de plejer at folde sig helt ud. Our Last Summer har fået selskab af en hvid kvæsurt/sanguisorba tenuifolia alba. Hagley Hybrid klematissen storblomstrer i år for første gang. Dens makker er Claire Austin. De stærkest pink blomster på matriklen tilhører en lav mjødurt/ filipendula purpurea. Den kan være vanskelig at indpasse i et bed på en harmonisk måde. Her står den i sensommerbedet, hvor den nærmeste nabo er baltisk persille/ cenolophium denudatum, og jeg oplever, at dens dæmpede farver gør  mjødurten mindre påtrængende. Astilben herunder kan minde en del om mjødurten, men er  på alle måder stivere i sin vækstform. Sidste år fik jeg hortensiae...

Rosen Helenae Lykkefund tror jeg har en særlig plads i hjerterne på alle rosenelskere. Der er ikke noget mere romantisk end at stå foran æbletræet og nyde synet af de lange ranker med tusindvis af små cremefarvede roser og ferskenfarvede knopper, mens man indånder  blomsternes berusende honningduft.  Roser har man kun for blomsternes skyld, vil jeg mene. Det tidlige løv pynter ganske vist om foråret, og mange af dem har en utrolig duft, men som planter har de vel ikke meget at byde på sammenlignet  med så mange andre haveplanter. De engelske Austin roser er med rette elskede for deres smukke blomster; men det er min erfaring, at flere af dem har en livslang identitetskrise, idet de ikke kan bestemme, om de er slyngroser eller storblomstrende roser. Det gælder udpræget Crown Princess Margareta, som ses herunder. Vores eksemplar startede plantet ud i et bed, hvor det hurtigt viste sig, at dens grene var for lange og vege. Derfor flyttede vi den til et espalier, og nu ser de...

De sidste par uger har beskæring af rosenbuskene stået på min mentale opgaveliste, uden at der er sket noget som helst. Hvis det ikke skal ende med forrevne arme og tornefyldte hænder, skal man formummes i så meget tøj, at det til gengæld gør det besværligt at komme ind i buskene og få fat i grenene på de optimale punkter. Væksten følger jo saksen, så det kan ikke nytte noget at fjerne den yderste halve meter hele vejen rundt, nej, nogle af grene skal fjernes ved jorden eller lige over jorden, og så er det, man kommer i infight med tornene. I stedet har jeg taget nogle billeder, og jeg starter med Hot Chocolate, fordi dens blomster i mine øjne er nogle af de allerbedste roser til at ældes på en interessant måde. Nældeklokke/ campanula trachelium såede jeg for nogle år siden. Den findes vist nok forskellige steder i den danske natur, selvom jeg aldrig har set den. Nu har vi den også  flere steder rundt om i haven. Den på det første billede er kun 60 cm høj, fordi naboplanterne ikke ...

- med at tage billeder. Jeg er allerede flere gange i år kommet for sent, fordi jeg tænkte, at det kunne vente til ved lejlighed; men da var blomsterne allerede begyndt at visne. Meksikansk bakkestjerne/ erigeron karvinskianus er nok ikke den værste i den henseende  og køn er den i al sin enkelhed.               Sommerfugleblomst er også enkel, men alligevel i mine øjne en af de kønneste stauder her i midtsommeren. Gillenia trifoliata Pink profusion Tørken er grum, men alligevel står Empress Wu flot med et par høje blomsterstande, selvom den har skullet klare sig med den regn, der er kommet, og det er 20 mm i maj og juni. Smalbladet klokkeblomst med fyldte hvide blomster har fundet en makker i uldpilens køligtgrønne blade.  Når man sidder på bænken i nærheden, kan man ligefrem føle, hvordan det svaler at fokusere på sådan et køligt syn. Campanula persicifolia alba plena og salix lanata Japansk buskmynte sammen med hvid digitalis er også ...