Opslag

Viser opslag med etiketten blechnum spicant

Sommertid slut

Billede
I morgen kan vi stille uret en time tilbage, og for en kort stund vil det være lysere om morgenen. Det sværeste er at vænne sig til, at det bliver tidligt mørkt, og at dagene med et slag bliver korte.  I haven er der nogle træer, der allerede har smidt bladene, andre har endnu ikke skiftet farve eller er midt i processen, og atter andre står med det flotteste efterårsløv, man kan forestille sig.  Til de sidste hører kinesertræet/ koelreuteria paniculata med de store, fligede blade.  sinocalycanthus/ kinesisk voksbus Det mest farvestrålende motiv lige nu er dog glasbærbusken med den lille troldel/ fothergilla i baggrunden.  Nærmest midt imellem står bregnen blechnum spicant. Den udmærker sig ikke ved efterårsfarver, men ved sin skulpturelle fom. Oktobersølvlys kan let forsvinde i alt det efterårsagtige i staudebedet og reddes synsmæssigt af at have stammen på kirsebærtræet som baggrund. Norske og svenske havebloggere har for længst tømt krukkerne med frostsarte plante...

En ny måned

Billede
Så gik juli måned, og skoleferien nærmer sig sin afslutning.  Vi oplevede allesammen nogle dage med ekstrem varme, og i store dele af landet  har der desuden været tørke, og nogle steder er der det vel stadigvæk.  Vi har derimod været heldige at få  den gennemsnitlige mængde regn for juli, så selvom vi har måttet vande nogle steder i haven, er den ikke brændt af. I eftermiddag har vi fået 12mm, så i aften er der nok dømt sneglejagt. Næsten midt i haven op til terrassen ligger dette runde bed, som vi kigger ud på fra køkkenet. Derfor prøver vi at have noget interessant at kigge ud på hele året, og lige nu er der to stauder, som jeg gerne vil fremhæve. Den ene er en rosa lobelia (Compton Pink), som forunderligt nok har overvintret i bedet. Den anden er en indianermynte med tilnavnet Crazy Fortune. Brogetbladede planter varierer meget i kvalitet for mig at se, og denne her synes jeg hører til i den gode ende af skalaen. Anemonopsis flore plenos runde knopper og små hæng...

blomster og to træer og lidt andet

Billede
  I november kan man ikke tillade sig at forvente det store blomsterflor. I tisdags kunne jeg dog alligevel plukke en farverig buket til min svigerinde, som bor på plejehjem. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre på næste tirsdag. De sidste to dage har været grå og lysfattige, og det bærer nogle af billederne i dag præg af. Den ikke helt hårdføre salvie Amistad tager jeg chancen med igen og lader overvintre i jorden beskyttet af nogle grangrene. Gyldenlakken erysium Bowles Mauve, hvis navn jeg aldrig kan huske og altid må slå op, småblomstrer nærmest hele året. I år har jeg plantet en stiklingeplante ud i haven. Så får vi se, om den overlever. Når man skal bruge et bestemt afsnit af pikstensstien, skal man lege Bro, bro brille med glasbærbusken for at komme forbi den. Omme bagved står almindelig kambregne/ blechnum spicant, som i mine øjne er en virkelig flot plante. De to træer, jeg vil vise i dag, er duetræet/ davidia involucrata, som jeg mener har udviklet specielt smukk...