hortofilia

Det undrer mig jævnligt, hvorfor man (jeg)  insisterer på at forsøge at få succes med planter, som år efter år svigter en (mig) på det grusomste. Det gælder udpræget anemonopsis og staudehortensia/ deinanthe i forskellige variationer. Ingen af dem tåler at få det for tørt, og står de for skyggefuldt, går det ud over blomstringen; men når de endelig blomstrer, er alle ærgrelser glemt, selvom blomsterne absolut skal vende nedad. Klokkesnerle / codonopsis clematidea er derimod en nem staude, som troligt vender tilbage år efter år. Den er særdeles populær hos svirrefluerne, som velsagtens lokkes indenfor at blomstens flotte farvespil. Codonopsis sår jeg forskellige slags frø af hvert år, ikke altid med held. Det springende punkt er priklingen, hvor mange planter tager skade, så enten skal man så de bittesmå frø mere spredt, end jeg gør, eller også skal man lade planterne vokse videre i samme potte. Denne slyngplante har efterhånden nogle år på bagen. Codonopsis tangshen har jeg skrevet...