Opslag

Viser opslag med etiketten buxus

Vintergøremål

Billede
Når man har brændeovn, er et af vinterens gøremål at sørge for brænde to år frem i tiden, så det er en af de opgaver, Søren har travlt med for tiden. Også skovfogedtræet har måttet slippe en stor, hul gren, som dog ikke er endt som brænde, men som fuglehuse i forskellige størrelser. Søren har placeret et af fuglehusene diskret højt oppe i træet og forhåbentligt i sikkerhed for lækkersultne katte, og selve hullet i stammen finder fuglene sikkert også ud af at udnytte. I køkkenhaven er der fundet plads til et par fuglehuse mere også skabt af skovfogedgrenen. De sidste to fuglehuse er mere regelrette og lavet af affaldstræ, som på den måde holder op med at være affald-)    Tyrkisk hassel/ corylus colurna bliver hverken til brænde eller fuglehuse lige med det første. Dertil er den for køn med de lange rakler og den furede stamme. Nødderne har vi endnu til gode. Myrtebladet buksbom/ buxus sempervirens myrtifolia har jeg haft kig på et stykke tid, fordi...

brogetbladede stedsegrønne

Billede
Brogetbladede planter skal bruges med omtanke og mådehold efter min mening. Resultatet kan let blive rodet og udflydende. Alligevel er der ingen tvivl om, at de bidrager med noget lys og farve i denne mørke tid, også når solen ikke skinner. Her er det brogetbladet buksbom, pieris og benved. Når man zoomer ind på pierisbladene, overrasker de ved at se meget gule ud. Men benvedbuskens blade er klart mere gule, og nogle blade er oven i købet rent gule. Ilex aquifolium myrtifolia oplever jeg nærmest som brogetbladet, men det er den ikke, og så dog. Ved nøjere eftersyn dukker der en ganske smal, gul rand op. Ilex crenata golden gem har gule islæt på en anden måde. Miscanthus s. adagio udvikler sig sent i forhold til andre elefantgræsser og har stadigvæk sit grønne løv med sølvgrå bagside.                                               ...