Opslag

Viser opslag med etiketten buske

juni

Billede
I dag kører vi til København, og mens I andre går planteamok i Kolding, holder vi 5-års fødselsdag. Der vil bestemt også komme til at være tryk på. Det lave blæregræs er nok på toppen af sin udvikling lige nu. Med blomstringen bliver den mindre frisk, så jeg kan godt finde på at skære den ned. Yndlingsplanter tror jeg, jeg har flere hundrede af. En af dem er cornus kousa satomi, som blomstrer på livet løs lige nu Knopurten centaurea Jordy er  sådan set en ganske ukompliceret og enkel staude, men har fantastiske farver og knopper, som danner en fin kontrast til det svagtt sølvagtige løv. Kejserlys, asphodeline, har kun 1 sølle blomst i år, sidste år blomstrede den rigt - sådan kan man blive snydt. Vancouveria hexandra har ikke noget dansk navn, men er et kønt lavt bunddække med små hvide blomster, som godt kan minde om gudeblomst i formen. Jeg begik den fejl at plante den i surbundsbedet, hvor den gik totalt amok og invaderede alt og alle. Til sidst graved...

ny pæon

Billede
Lige et par billeder før Søren Ryge Direkte I går var det rockii, i dag en fyldt rød træpæon, der sprang ud. Også den røde meconopsis punicea står med en enkelt blomst. Den er lidt af et smertensbarn, idet den monokarp, dvs at den dør efter blomstringen, og den er hulens besværlig at så. Jeg har prøvet mange gange uden overhovedet at få planter ud af det. I Skotland trives den meget bedre. Viburnum plicatum mariesii er også ved at være sprunget ud - den er altså rigtig stor. Det er lilium nanum derimod ikke - nanum betyder lille - men den var pokkers besværlig at fotografere.                          

glasbær

Billede
Glasbær er blevet omtalt på et par blogs her i september, og jeg vil ikke stå tilbage. Vi har en 2m høj busk med masser af de skønne bær, som tæt på har en fantastisk farve. De er lidt for røde på billedet. På afstand ses bærrene ikke særligt tydeligt, slet ikke i gråvejr; de giver nærmere busken et blålilla skær. En anden plante. der står med dekorative bær, er fligetbladet hyld. Da jeg forleden ryddede op og rokerede rundt med planterne i et bed, kom denne julerose for dagen. Den er på sin nordgrænse her i landet, så jeg forventer ingen blomster, men vil glæde mig over de smukke blade og de mørkerøde stilke. Jeg tror, den overlever, fordi den står op ad en sten. Melianthus major er en anden spændende bladplante. Den er ikke vinterhårdfør og skal opbevares frostfrit. Jeg glæder mig til næste år, når den virkelig træder i karakter. På det næste billede har jeg forsøgt at fange, hvordan det ser ud, når et nyt blad skal til at folde sig ud. ...

varia

Billede
Min første orkideblomst ever er ved at springe ud - det er spændende, det er frueskoen regina. I går lignede den en lille mumitrold. I dag har den fået små vinger - jeg glæder mig til i morgen. Den gulbladede ahorn er en daglig fornøjelse Silkepæonen åbner sig mere og mere. Gillenia, sommerfugleblomst, storkenæb og staudevalmue i det gamle staudebed set bagfra. Valmuen er forgæves forsøgt flyttet flere gange. I skovhaven står en stor busk af rosa alba maxima, hvis knopper og blomster i det tidligste udspring har den sødeste lyserøde farve, som gradvis falmer til cremehvid eller elfenbenshvid. Det er den rose, Krøyer har foreviget på sit kendte maleri. In natura ser blomsterne sådan her ud . Busken bliver imponerende, når den er sprunget helt ud.

31. maj

Billede
Så er vi tilbage ved det kolde og blæsende vejr og desværre ingen livgivende dråber ovenfra endnu. På dette tidspunkt er der mange blomster og planter, som det kunne være fristende at vise; men man  må jo begrænse sig, og jeg vil starte med storkenæb, som er en staude, der betyder meget her i haven hele sommeren - jeg har før vist billeder af de tidligste. En af mine favoritter lige nu er denne lave lyserøde striatum, som kan det der med at så sig selv de helt rigtige steder, gerne i gruset eller andre tørre steder. Geranium pratense 'Plenum Violaceum' havde det skidt sidste år. Derfor omplantede jeg den, og nu trives den godt flere forskellige steder.  Philipp Vapelle har renardiis lækre løv kombineret med mørkere blomster. I skovhaven blomstrer den hvide phaeum overedådigt. Jeg vil godt prale lidt med den forskudte placering af den på hver sin side af gangen - det fungerer godt, synes jeg. Rose clair blomstrer som bunddække hele sommeren,...