hortofilia

 Uden egentligt at have bestemt det, har jeg fået for vane at udgive et indlæg om søndagen; men i morgen skal vi til konfirmation, og på søndag får vi gæster, så indlægget er rykket frem til i dag. Jeg starter med surbundsplanter. Plettet gøgeurt/dactylorhiza maculata står i nærheden af rhododendron  campylogynum black med de sjove klokkeformede blomster. Det er også heromkring de blå valmuesøstre holder til, nenlig i et bed i skyggen på nordsiden af stuehuset, som ikke tørrer ud. Det er morsomt at se, hvordan blomsten grangiveligt ligner krøllet silke, når den lige er sprunget ud, hvorefter stoffet glatter sig mere ud. Rhododendron yakushimanum koichiro wada har vi både som krukkeplante og udplantet i et bed. Jeg foretrækker 100% blomsterne i krukkeplanten frem for de fuldt udsprungne, hvide blomster i bedplanten. Desværre kan jeg ikke abstrahere fra, hvor omstændeligt det er at fjerne de visne blomster og frøstande, når de er afblomstrede. Hvis vi skal have flere rhododendro...

 Der blev både varslet om tordenvejr og skybrud; men hvad fik vi? Elendige 4,5mm på flere dage. Et skybrud kan vi sagtens undvære, men 20mm stille, silende regn ville vi tage imod med kyshånd. I morgen meldes der om 14,6mm, men det vil jeg se, før jeg tror på det. Når man går tæt på blomsterne, forundres man tit over de utroligt mange smukke detaljer, selv ganske små blomster kan opvise, og en af de allersmukkeste er i mine øjne  stjerneskærm/ astrantia. Det glæder mig at se, at den efterhånden bliver brugt som afskårne blomster i blomsterforretninger. Pæonsæsonen er i grunden lang. Den første knop dukkede op allerede i februar her hos os,  og silkepæonerne er ikke engang begyndt at blomstre endnu. Lige nu kan vi nyde synet af nogle enkle staudepæoner og to-tre itoh hybrider samt en enkelt træpæon. Valmuen Patty's Plum og soløjetræet cistus kan også være med, når det handler om drama. Soløje/ helianthemum the Bride kan på den anden side ikke prale af drama og finurlige de...

  Tiden flyver afsted, og vi er allerede nået ind i højsommeren. Igen har vi haft travlt med at gøre klar til gæster, så bloggen er blevet lidt forsømt igen engang, og nu er der det problem, at der er alt for mange motiver at vælge imellem. For at komme ud over det problem i dagens indlæg har jeg forsøgt at lade mig styre af farvehjulet i retning mod uret.  Violfrøstjernen thalictrum diffusiflorum har jeg valgt som repræsentant for de blå farver. Dem er der ikke voldsomt mange af for tiden, mens det vrimler med blomster i alle mulige nuancer af lilla. gøgeurt - dactylorhiza x grandis blackthorne strain Rhapsody in blue sammen med stjerneskærm og cleome   clematis Piilu med både fyldte og enkle blomster Rødt er til stede i alle mulige afskygninger, og som repræsentant har jeg valgt en kalmia, hvor der er blandet masser af sort i den røde farve. Især om aftenen virker blomsterne meget mørke. Navneskiltet er blevet væk; men jeg tror, den hedder Mitternacht. I sommerfugleblom...

Nu er det i sandhed blevet sommer, både når man ser på datoen og på vejret og på blomstringen. Mange roser er jo allerede sprunget ud. Selvom det er varmt, og solen skinner, er der alligevel en friskhed over haven, som vil aftage, efterhånden som vi kommer længere og længere ud på sommeren. Stjerneskærm/ astrantia har blomstret et stykke tid og vil fortsætte med det en rum tid endnu.  I år vil jeg dog gøre mig hård og klippe dem tilbage, så de ikke sår sig selv alle vegne.  Åkandemagnoliaens blomster er et lille kunstværk, som ikke holder ret længe i denne varme. Her i juni kan man nyde den første blomstring i gruppe 2 klematis. Jeg viser the President og Omoshiro. Den sidstnævnte havde jeg nærmest afskrevet, da den så elendig ud sidste år. Silberwolke tror jeg er vores største og mest blomsterrige rhododendron, og så står den solitært i modsætning til alle de andre. Rhododendron camchaticum er nærmest invaderet af den blå lærkespore. Corydalis Craigton Blue hedder den. I samm...