hortofilia

- er vigtige for vores haveoplevelser i oktober. Hos os lige nu er det hjertetræet/ cerciphyllum, der indtager førstepladsen og kan ses på lang afstand blandt de grønne planter. Billedet ovenfor er taget ind under aften, og på billedet herunder er det tydeligt, at langt de fleste blade allerede ligger under træet som en tung dyne. Nedfaldsæblerne på komposten danner også lidt af et farveorgie lige nu. Sølvaks og høststormhat har jeg vist før; men jeg faldt for den flotte buket de selv har skabt ude i bedet. En kommentar til den lilla pompomdahlia: Blomsten er rigtig fin; men planten består mest af uinteressante, grønne blade, så knoldene får lov at blive liggende henover vinteren. De sidste asters lader vente på sig. Mon de når at springe ud, for vi får frostvejr? Snowflurry  Marina Wolkonsky Vinget benved er en yderst neutral busk det meste af året - ikke engang blomsterne er der meget sus over; men når den står med sine efterårsfarver bliver den pludselig til en primadonna. Hos o...

Noget af det første, der møder eventuelle gæster her på matriklen, er magnolia grandiflora Maryland, som lige nu har gang i sin typiske spredte blomstring. Spredt blomstring er også karakteristisk for åkandemagnoliaen, hvis blomst hænger, mens grandiflorablomsten ligger som en skål. Inde i haven har den opstammede Goliath gang i det samme stunt. Her må vi nøjes med at nyde blomsterne på afstand og nedefra. De næste billeder viser motiver, jeg kan  kigge ud på fra min yndlingsstol i køkkenet. Det er liljen Black Beauty foran en hvid violfrøstjerne, en kombination af  en rød salvie og høstanemone sammen med echinacea Pretty Parasols og endelig lobelia Compton Pink sammen med echinacea Fatal Attraction. Hot chocolate er startet på sin remontering og har skiftet alt sit løv ud. En anbefaling: Selvom nabodahliaen får bladene ødelagt af sneglebid, har jeg kun set en enkelt snegl i Labyrinth. En snegleresistent dahlia er da noget af en sensation 👍 Viticella klematis er blandt mine f...

Der er vist generel enighed om, at oktober i år har været usædvanligt flot, når det handler om løvet.  Nu begynder de flotte farver dog så småt at forsvinde, og den næste store opgave bliver at få de visne blade anbragt der, hvor man synes de gør bedst gavn. Jeg venter lidt endnu, indtil de sidste blade er faldet af.  Mit første billede er fra skovhaven, hvor flisgangene er helt skjult under de nedfaldne blade. De følgende billeder viser det lille arboret på gårdspladsen. Hovedaktørerne er ginkgo biloba og tulipantræet/liriodendron tulipifera. Det er ikke mindst de flotte bladformer, der, gør de to træer til noget specielt. Også fligetbladet tørstetræ/rhamnus frangula 'Asplenifolia'  kan være med, når det handler om bladformer. Cryptomeria japonica rasen får man først rigtigt øje på, når de løvfældende træer har smidt bladene. Da den var ny, skulle den have en støttepind for ikke at dratte omkuld. I dag har den en betydeligt fastere rygrad. Den bliver flottere og flottere...

Her på falderebet for havesæsonen jagter vi allesammen farverne i bær og blade for ligesom at mætte øjnene med farver og fastholde fornemmelsen af  lys og liv og dermed udskyde den uundgåelige grå sæson, der nærmer sig. Om farverne er kraftigere eller svagere end de tidligere år, ved jeg såmænd ikke; men når jeg tjekker mine gamle oktoberindlæg, er det i hvert fald tydeligt, at vi her på matriklen er senere på færde i år.   Til dagens indlæg har jeg gået en runde startende ved indkørslen og sluttende ved vores sensommerbed. Lige nu er vores indkørsel nemlig stedet, hvor farverne fornemmes mest. Bærmisplerne har næsten smidt alle bladene, men bidrager til gengæld fint, synes jeg, med deres mørke grenstruktur. Bagved indkørslen ligger skovhaven, og indgangen er markeret med en sten sammen med den lave fjerbusk aruncus Horatio, som er en staude, jeg holder meget af. Lige i nærheden er troldnødden sprunget helt ud. Blomsterne skuffer lidt, idet Jelena normalt får rustfarvede ...