hortofilia

I weekenden var jeg flittig i haven og regnede også med, at jeg skulle fortsætte, hvor jeg slap, i dag; men vejret er miserabelt, så jeg nøjedes med at tage billeder til et indlæg. En af de ting, jeg fik fra hånden, i weekenden, var at få fjernet frøplanter fra stierne i skovhaven, så der startede jeg min tur i dag, men nøjes med et enkelt billede fra indgangen mod syd, hvor vores bærmispler står med deres fine løvspring og lyse blomster. Det glæder mig at se, at de efterhånden bruges en del i læhegn og lignende. Første stop på turen gjaldt rhododendron Temple Belle. Den beskrives som lidt frostsart, så de første år dækkede vi den om vinteren. Det, jeg forelskede mig i, var farverne og de klokkeformede blomster.    Det er morsomt at sammenligne den med augustinii Electra som står lige i nærheden. Efter min erfaring er der ikke mange rhododendron, der får så blå blomster. Sammenlignet med Temple Belle er augustinii mere ranglet og opadvoksende, og det, at den blomstrer samtidig...

  Maj er kommet, men på ingen måde sød og mild, tværtimod er det længe siden, vejret har været så koldt og blæsende, som det er i øjeblikket. Havearbejdet lokker ikke, men en rundtur med kameraet og iført vinterfrakke kan lige accepteres. NB Jeg startede på indlægget i går aftes, og her sidst på eftermiddagen søndag må jeg trække i land, hvad vejret angår. Faktisk  har det omend blæsende været fint havevejr i dag. Måtte det fortsætte! Jeg ville ønske, at jeg kunne give navnet på denne lyserøde camellia som en servicemeddelelse til camelliafans; for den trives utroligt godt ude i haven og ser ikke ud til at have opdaget, at vi havde nogle nætter med mange minusgrader i den forløbne vinter. Hvis man har rhododendron i haven, er der uden tvivl nogle af dem, som blomstrer i maj måned. I dag viser jeg to, som er vidt forskellige, selvom de begge to får lyserøde blomster. Den øverste (Viking Silver) er forholdsvis kompakt og udmærker sig ved at få det flotteste lyse, nye løv. Den ne...

  Det er fascinerende at følge, hvordan de forskellige farver afløser hinanden i haven i løbet af vinteren og foråret. Vi starter i hvidt med vintergækkerne; så følger de små, blå løgplanter og de gule narcisser, og her i april er farvespektret med et blevet meget mere varieret, og pink og orange blander sig mere og mere. Alligevel slog det mig forleden, at hvidt har haft en form for renæssance, og nogle af de hvide blomster har så kort et liv, at man virkelig skal være hurtigt ude for at nå at tage et billede. I dagens indlæg er det kun dem, der er blevet plads til. Nogle af dem har kun ganske få blomsterstilke, andre danner store grupper, og atter andre fylder store flader. Epimedium Wudang Star    Dicentra cucullaria                                                                 bergenia Bressingham White ...

11,5 mm regn har vi fået henover de sidste to dage, en ok portion og sikkert mere, end der er faldet mange andre steder i landet. Atmosfæren føltes da også klart anderledes i morges, da jeg gik en runde med kameraet. Når jeg starter med trillium grandiflorum, er det, fordi den tydeligvis har haft gavn af regnen, selvom den står tæt op ad en træstamme og derfor ikke er den plante, der har fået mest vand. Fra vores ældste surbundsbed viser jeg to meget forskellige rhododendron. Den første hedder temple belle. Navnet er let at huske på grund af ordspillet på "belle" , som betyder skønhed og "bell", som betyder klokke. Den anden hedder Carmen, et navn, jeg også kan huske, fordi den mættede, røde farve signalerer tango og passion.   Lige over for Temple Belle ligger der et bed med to lyse skønheder, en kvæde med fyldte, cremefarvede blomster og en lille troldel/ fothergilla. Kaguyahime hedder denne bispehue, som jeg omplantede sidste år. Derfor er dens vækst så spredt, a...