Opslag

Viser opslag med etiketten anemone pradesh

Ikke sød og mild!

Billede
  Maj er kommet, men på ingen måde sød og mild, tværtimod er det længe siden, vejret har været så koldt og blæsende, som det er i øjeblikket. Havearbejdet lokker ikke, men en rundtur med kameraet og iført vinterfrakke kan lige accepteres. NB Jeg startede på indlægget i går aftes, og her sidst på eftermiddagen søndag må jeg trække i land, hvad vejret angår. Faktisk  har det omend blæsende været fint havevejr i dag. Måtte det fortsætte! Jeg ville ønske, at jeg kunne give navnet på denne lyserøde camellia som en servicemeddelelse til camelliafans; for den trives utroligt godt ude i haven og ser ikke ud til at have opdaget, at vi havde nogle nætter med mange minusgrader i den forløbne vinter. Hvis man har rhododendron i haven, er der uden tvivl nogle af dem, som blomstrer i maj måned. I dag viser jeg to, som er vidt forskellige, selvom de begge to får lyserøde blomster. Den øverste (Viking Silver) er forholdsvis kompakt og udmærker sig ved at få det flotteste lyse, nye løv. Den ne...

Et livstegn

Billede
Pludselig er der gået næsten to uger siden det sidste indlæg, selvom jeg ellers almindeligvis prøver at udgive mindst et og meget gerne to indlæg om ugen. Først fik jeg migræne to dage i træk, hvilket jeg er overbevist om har noget med vejromslaget at gøre, og da jeg var frisk igen, var sneen forsvundet og vejret gråt i gråt; men i dag skal det alligevel være. Vores æbletræer giver os masser af glæde (og arbejde), men for tiden er nedfaldsæblerne blevet til fuglenes tagselvbuffet, som de flittigt benytter sig af. Boikentræets æbler falder først ned efter en gedigen omgang frost, og indtil det sker, er de så sure og stenhårde, at fuglene undgår dem. At det forholder sig sådan, kan den lokale tømrer skrive under på. Han lod sig nemlig friste til at tage en bid af et af æblerne, og hans ansigtsudtryk var ubetaleligt. A propos frugt så hænger der mange figner i træet, og jeg synes ikke, fuglene virker interesserede i dem. På gårdspladsen i vores lille arboret er der tre mindre træer, som j...
Billede
Dagens indlæg må starte med de gamle æbletræer,  som nu er sprunget ud, hvilket skaber en tydelig rumfornemmelse hos en, når man bevæger sig rundt inde under deres kroner. Ellers vrimler det, som hos alle jer andre, med blomstermotiver i det smukke majvejr. I år har vi fornøjelsen af en gruppe fritillaria persica ivory Bells. Epimedium amber Queen breder sig  stille og roligt, selvom den står et tørt sted, hvor hjertetræet stjæler al fugt i jorden. Den fyldte trillium er en af forårets skønheder.  Mælkebøtten fylder voldsomt i grøftekanterne herude på landet i denne tid. Hvis den får lov, er den faktisk en staude. Den, jeg viser I dag, er dukket op hvert år i en årrække, selvom den gror i en revne i cementen omme på den gamle møddingsplads. Anemone trullifolia pradesh er lige så trofast. Duskkonval/ smilacina racemosa er det også en fornøjelse at gense. Endnu en hundetand, erythronium x Joanna. En af vores få grupper af tulipaner - jeg tror, det er Ronaldo, og sjovt nok m...

mere oktoberstemning

Billede
Hjertetræet har førertrøjen på her i haven, når det handler om efterårsløv. Mens de fleste andre træer og buske først lige er begyndt at få efterårsfarver, er hjertetræet nu godt i gang med at smide bladene. Når den er færdig med det, skal vi selvfølgelig have ryddet op, men indtil videre nyder vi egentlig  synet af det gyldne tæppe på fliser og gange og de spredte blade, der har lagt sig på naboplanterne. Måske er det lidt svært at se, men det næste billede viser faktisk en nydelig efterårsblomstrende staude.  Det er en japansk staude, som jeg for et par år siden købte hos Thyboesminde. Etiketten siger chenolopsis Japan Beauty, et navn, som dog ikke figurerer ret mange steder på internettet. Dens lange, mørke ranker er ganske stive og hænger graciøst ud over kanten af græsplænen. Jeg må finde en placering til den med en mørk baggrund, så staudens blomster og vækstform vil komme mere til deres ret. En anden efterårsblomstrende staude her i haven er impatiens omeiana ice storm....