hortofilia

Det er slet ikke let at lege fotograf 😟 Hvis solen skinner, bliver de lyse motiver overbelyst, og i gråvejr bliver resultatet ofte trist og dødt, og så vil jeg helt undlade at kommentere på den idelige regn og blæst. dianthus Elizabethan (pink)  Tre forskellige slags smalbladet klokke/ campanula persicifolia - jeg er vild med deres sarte blomster, men min favorit er nok den midterste med tilnavnet La Bello. Gule blomster kan sandelig også volde problemer. Med rølliken handlede det om, at jeg måtte kante mig ind midt i en rosenbusk for at få den bedste vinkel uden for meget baggrundsstøj. Achillea Credo Riddersporen delphinium  sungleam er så sartgul i udspring, at den blegner og bliver hvid i solskin og næsten forsvinder i den grønne baggrund  i overskyet vejr - jeg må vende tilbage om et par dage, når den er fuldt udsprunget. Echinacea paradoxa er der ingen problemer med overhovedet, heller ikke når det handler om overvintrin...

- fra sidste indlæg med klokkeranke, nu ved jorden,  og flotte filippaæbler, som Søren hentede ned fra det høje i går Codonopsis vinciflora har ikke blomstret ret meget i år - ingen tvivl om, at den er en slyngplante. Den øverste cyclamen mirabile Tilebarn Anne er en af de alpevioler, hvor de unge blade har et rødt skær, og cilicium nedenunder udmærker sig ved generelt at være temmelig spinkel i opbygningen. Pragtsnerle/ Ipomoea purpurea er jeg helt holdt op med at så, fordi den gør det selv under det espalier, hvor den oprindeligt blev plantet. Det medfører at blomstringen starter forholdsvis sent. Pragtsnerlen har det til fælles med Abraham Darby, at de ligesom har indbygget lys i blomsten. Augusta Louise kan noget af det samme. Svalerodsensian/ gentiana asclepiadea vokser nærmest som en kaskade og har den typiske, ensianblå blomsterfarve. Et betonkar fra Sørens hånd beplantet med alpine planter i et llle spaltebed. Li...

I sidste uge viste jeg de to store plante af Splendide og Hewitt´s Double, som lyser op i haven. Splendide står stadigvæk strunk, mens den dobbelte bukkede under for kombinationen af blæst og regn, selvom den står ret beskyttet. Toppen blev simpelthen for tung. Nu får vi se, hvor længe blomsterne holder - normalt holder de jo rigtig lang tid. Multiblue genblomstrer og har fundet sammen med lægekvæsurt, og edderkopper er der overalt. Kålsommerfuglen er i grunden et kønt lille dyr, men larverne tror desværre, vores kålplanter er til fri afbenyttelse, hvilket de jo sådan set også er. Det er mig en gåde, hvordan den ser med sit prikkede øje. Efter omhyggelig jordforringelse er det lykkedes os at få en strandkål til at trives; men også her lagde sommerfuglen de små, ulækre, gule klumper af æg. Oreganoplanten har ubetinget været havens største sommerfuglemagnet. Når fuchsia riccartonii blomstrer, er der ingen tvivl - efteråret er på trapperne. Amorpha cane...

Velbeholden hjemme efter 12 dage i New York har jeg ilet med at forfatte dette indlæg, mens jeg endnu har de planteoplevelser, som jeg fik mine to mandfolk lokket med til, i frisk erindring. Den største planteoplevelse var uden sammenligning en slentretur ad the High Line på en herlig sommeraften. Kontrasten mellem de omkringliggende højhuse og den lange have opleves meget stærkt - ligesom kontrasten mellem den afslappede ro i haven og travlheden i gaderne nedenunder. Det følgende er på ingen måde en gennemgang af stedet, men portrætter af nogle planter, som lige fangede mit øje og kamera. På denne årstid er solhat en favorit hos mange, således også her. Heldigvis har  The High Line  på sin hjemmeside udgivet udførlige lister over beplantningen oven i købet med billeder, så jeg kan med sikkerhed sige, at vi herunder ser sundown sammen med frøstande af en gul kleopatras nål, eremurus stenophyllum - nydeligt, men ikke helt vildt ophidsende Når man zoomer u...