hortofilia

De sidste dage har jeg ordnet krukker, flyttet planter og krukker ud af stalden og for nogens vedkommende ned i drivhuset. De næste 3 nætter meldes der om risiko for nattefrost, så det må vente til weekenden med at flytte planter ud af drivhuset, hvor der ellers er ved at være trængsel. Erythronium japonicum og soldanella minima skal  plantes ud i et stentrug, når vejret bliver mildere. Jeg er vild med de små nye blade på soldanellaen og hundetandens zigzagmønster.  Det nye bladløv er stadigvæk iøjnefaldende. Thalictrum Elin er utrolig, men heuchera autumn leaves og polemonium stairway to heaven følger tæt efter. Så er der også brogetbladet, prikbladet fredløs. Og den mørke kvan Primula Lady Guinevere og Dark Rosaleen er dramatiske at se på med det mørke løv og de mørkerøde stilke og knopper, og navnene er velvalgt, for Lady Guinevere var Kong Arthurs dronning, mens Dark Rosaleen er et poetisk symbol for Irland...

Det er spændende hver dag at udforske, hvad der er på vej ud over julerosernes store knopper. I vores minispaltebed fandt jeg en vinteradonis, der lyste gult, da jeg løftede en beskyttende grangren væk. Cyclamen coum skal heller ikke have ret meget varme, før den springer ud.   Når man zoomer ind, ser man tydeligt, hvordan blomsterstilken krummer sig sammen, før den strækker sig ud, og blomsten til sidst springer ud. Disse ubetydelige knopper i den våde og tunge jord er starten på de første hundetand - ærgerligt, at vi  har fået frost igen; men sådan er vinteren jo. Der er også pæonskud - mlokosevitschiis er højrøde og veitschiis mere afdæmpede.                    Som i mange andre haver vil vintergækkerne eksplodere, når vi får varme for alvor. I dag var vi til antikmesse i Viborg, og som altid var jeg på udkig efter grønt og især rødt glas samt lommelærker, og for en gangs s...

I stedet for den lille kultivator tog jeg kameraet med rundt i haven i formiddags. Vejret var for koldt og gråt og fjernede al lyst til havearbejde. Bedre blev det dog her til eftermiddag, hvor temperaturen steg og solen kiggede frem i nogle minutter. Først alpine småting begyndende med ramonda myconi. Så to fyldte anemonella, shoafs double og diamant En fyldt rhodohypoxis Denne lille plante bliver med tiden til en pænt stor azalea og har et fantastisk løv.  Navnet er rhododendron quinquefolium En dværgbispehue med tilnavnet bandit - passer fint. I den større afdeling kommer først en træt allium, der læner sig op ad en mørk sølvlys. Den hvide staudeclematis er kun halvt så høj som den plejer - ingen grund til at give den støtte i år. Den er fantastisk i buketter Geranium splish splash skal flyttes snarest. Jeg såede den sidste år, og fordi den i frølisten havde tilnavnet striatum, gik jeg ud fra, at det var en lav sanguineum; ...

I formiddags kørte vi en tur til Lille Malund, hvor den alpine klub holdt plantemarked, og hvor haven var åben i dagens anledning. Hold op, hvor var det dog koldt! Et alpint plantemarked er i øvrigt en spøjs oplevelse: jo mindre planterne er, jo dyrere er de også, kan man godt regne med, og jo længere er køen også foran boden. Jeg fik dog købt lidt forskelligt, og Søren bar posen rundt på pladsen, så det var, som det plejer, og det er jo fint. Vi gik også en rundtur i haven, og det, vi især beundrede i dag, var de mange rhododendrontræer, de har. Planterne får en helt anderledes udstråling, når de er ikke længere er buske, men træer. Herhjemme slog det mig, at det lige nu kan være svært ved mange planter at definere, hvilken farve de i grunden har, og det kan både være blomster og løv, det drejer sig om. Julerosen her er tydeligvis hvid. Men i collagen herunder ses hele planten, og jeg vil mene, at de øvrige blomster lige så godt kan beskrives som grønne eller gullige, men ...

Efter en dejligt travl påskeferie havde jeg kameraet med rundt igen i dag, efter at regnen var holdt op. Det var især småting, jeg fokuserede på. Soldanella alpina, alpeklokke, i en krukke har de yndigste, fligede blå blomster.  Den dobbelte blodurt kan jeg ikke få nok af. Ved siden af blodurten er en brogetbladet trillium godt på vej. Jeg kan ikke huske præcist, hvad den hedder. Men det er ikke chloropetalum, for den blomstrer stadigvæk på livet løs. Den "nye" er også mindre i bladene. I stenbedet blomstrer en lille ranunkel med prunkløse hvide blomster. Også i stenbedet står denne lille fyr, som jeg troede var en ranunkel. Nu hvor løvet har udviklet sig, kan jeg se, at det er adonis brevistyla. I et cementtrug står denne lille hjerteblomst, dicentra cucullaria dutchman´s breeches. Paeonia veitschii woodwardii står med kæmpeknopper og det fineste brunlige løv. Og i det fjerneste og mørkeste hjørne af haven er en...

Det er ikke mit indtryk, at der er ret mange alpint interesserede bloggere i dette forum. Personligt er jeg lidt ambivalent: de små alpine planter har ofte de mest forrygende blomster og et skønt løv, og man løber ikke så let tør for plads, når man som jeg ikke kan lade være med at så dem selv; men en have totalt domineret af alpine bede er på den anden side heller ikke lige mit ideal, selvom jeg har besøgt mange fantastiske haver af den art. I oktober besluttede vi, at dette højbed med krydderurter skulle omdannes til et alpint bed med et lille indbygget spaltebed. Vi har i forvejen et del stenbelægning i denne del af haven, så vi vurderede, at det ikke ville se helt umotiveret ud. Det lykkedes at finde tilstrækkeligt mange pandekageformede sten hist og pist uden at skulle købe forarbejdede sten, og her er resultatet.   Et minus er det, at planteskilte er en absolut nødvendighed, hvilket ikke just pynter i en have, som man sikkert kan se. Efter ...