hortofilia

           Her på matriklen er vi enige om, at der er en ganske særlig afslappet og hyggelig stemning i disse dage, når vi går vores runde i haven. De sidste blade er ikke faldet af træer og buske endnu, de stedsegrønne træder mere og mere frem, og det er lidt af en sport at finde frem til planter, som blomstrer. Fasanbusken/ leycesteria har stadigvæk alle sine blade, og de mørkerøde dækblade giver en illusion om, at den stadigvæk blomstrer. Det næste billede viser kombinationen af hortensiaens blå blomster og voksplantens (sinocalycanthus) gule blade. Voksplantens blade hører til den stive type, som er længe om at formulde, så med mindre jeg er usædvanligt doven, plejer jeg at rive dem væk. Ambratræet/ liquidambar med en baggrund af elefantgræsser i høstfarver. Miscanthus adagio er derimod stadigvæk grøn og frisk at se på. Et (dum)dristigt eksperiment: Rhododendron sinogrande  regnes ikke for hårdfør her i landet, så indtil nu har den overvintret i dr...

Dagens indlæg starter med en iøjnefaldende plante, nemlig glasbær/ callicarpa, som i USA og England helt forståeligt kaldes skønhedsbær. Dens overhængende vækst kræver virkelig meget plads. Red Eden er en af de roser, som stadigvæk blomstrer godt. De fyldte, kuglerunde blomster kan ellers godt være ømfindtlige over for regnvejr. Denne tigerlilje/ alstroemeria overvintrer i sin potte og plejer at starte blomstringen allerede i maj. I år er det først i løbet af august, at blomstringen rigtig har taget fat. Persicaria Painter's Palette er begyndt at blomstre med de lange, tynde røde aks, og så går der ikke lang tid, før hele planten klasker sammen. Høststenbræk findes sådan set i flere forskellige versioner, men er alligevel ikke særligt udbredt. De er ellers allesammen nydelige bladplanter. I et tidligere nummer af Haven blev der reklameret for liriope/ druelilje. Vi har den flere steder, og det er bestemt en nem plante, som oven i købet tåler tør skygge, når først den har fået fat. ...

- er der mange forskellige dufte. De gule rapsmarker f.eks. har en gennemtrængende lugt.  Men det betyder mindre, når den danske produktion af raps er en af de mest klimavenlige i Europa. Flot er sådan en gul mark da også set op mod en blå himmel. Hvidtjørnens duft er i sammenligning noget mere afdæmpet. Tak til træet i øvrigt for at så sig selv det helt perfekte sted. Afdæmpet kan man til gengæld ikke bruge til at beskrive syrenernes velkendte duft. Den lækreste duft leveres imidlertid af de mørke blomster i træpæonen delavayi, hvilket efter sigende hænger sammen med, at de producerer specielt meget nektar. Hvis planten ser våd og hængeøret ud, skyldes det, at vi fik hele 10 lækre mm regn i eftermiddags. De højt forædlede træpæoner har er der derimod overhovedet ingen duft. Til gengæld er blomsterne enorme. Yashiyo tsubaki hedder denne træpæon.   Shima nishiki er en træpæon, som med alderen kan blive tofarvet i rødt og hvidt. For...

For tre år siden til et åben have arrangement forelskede vi os begge to i et flot skæbnetræ/clerodendrum trichotomum og var bagefter så heldige, at Kridtvejs Planter havde både den og en mere busket art med betegnelsen 'bungei', og det er bungei, min overskrift hentyder til. Haveejeren var så venlig at gøre os opmærksom på, at skæbnetræet laver en hel del rodskud. Derfor blev det plantet i græsplænen, og faktisk har det indtil nu overhovedet ikke været et problem. Bungei, derimod, er en helt anden historie. Fordi den beskrives som lidt sart, blev busken plantet i læ på en varm skråning i vores bed  med rosenbuske og fik lidt vinterbeskyttelse i form af nogle grangrene. Hvad vi ikke blev oplyst om, var, at den, hvis den trives, vil udvikle sig til et helt krat gennem ganske ustyrlige udløbere, som kan dukke op en hel meter fra planten uden smålige  hensyn til, at der i forvejen står en rose, eller at den har forvildet sig under flisegangen og over i køkkenhaven. Sids...