to træer
Bloggen Tankar om och från min trädgård. følger jeg med stor interesse, især fordi Helen igennem årtier har sået og fremavlet utallige spændende vækster. På sin hjemmeside har hun oven i købet omhyggeligt nedfældet detaljerne fra sit såarbejde og gemt dem i et arkiv. Alnus incana f. gibberosa Sidste år fik jeg lokket Anne Marie fra Lønbæk med på en jagt efter dette specielle elletræ, knoldel, som jeg havde set på Helenas blog, desværre forgæves. Heldet var dog med mig i år, idet Helen i sit seneste blogindlæg skrev, at hun havde 3 portioner friske frø, hvis man var interesseret. Nu skal frøene sås og udsættes for vejr og vind. Så lover hun, at de spirer til foråret, men garanterer desværre ikke, at resultatet bliver lige så flot og knoldet som moderplanten. Herhjemme i haven gjorde efterårsstormen i 2013 det onde ved vores trompetkrone med alpeklematis og det hele. catalpa bignoides I foråret blev den fjernet rub og stub - troede vi; men pludseligt i ...