hortofilia

I dag skal vi til 5 års fødselsdag, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at lego kommer til at dominere gavebordet. Fødselaren må have været sød, for i dag har vi perfekt septembervejr, vindstille, behagelig temperatur og mild sol. September er også dahliatid, og mørkerøde dahlier bliver jeg aldrig træt af. Nogle af hortensierne lider under tørken; men de fleste står nu alligevel med flotte, mere eller mindre falmede blomsterstande. De gule blade begynder at dominere i hjertetræet Nedfaldsbladene kan være ganske dekorative som her, hvor de har lagt sig oven på  Abies Koreana ´Kohouts Icebreaker´ Frøstande og bær hører også september til. Hanesporetjørnens små æbler smager i grunden godt. actea pachypoda I år har vi virkelig glæde af cobaea pringlei, som ikke bare har produceret enorme bladmasser, men også blomstrer konstant. Vi har ikke kunnet følge med væksten, så en del ranker ligger henad jorden og får planten til at ligne en balkjole me...

I et tidligere indlæg omtalte jeg en klematis som flammula, men havde en nagende fornemmelse af, at jeg var på vildspor, hvilket viste sig at være rigtigt. Det er i stedet for jouiniana praecox, som er en bunddækkende staudeklematis - det følgende er bare et udsnit af planten. Selve blomsten ligner nu flammula en hel del: vores praecox til venstre og flammula til højre.                                   Blyrod, plumbago capensis, har en speciel og sart blå farve, som jeg synes står godt til regnvandstønden. Den er ret tørstig, så den står et heldigt sted. Yndlingsplanten i disse dage er nok druemunken actea pachypoda med de iøjnefaldende frugtstande. De andre med røde og sorte bær har ikke rigtig leveret varen i år. Aster snow flurry er også lidt af en yndlingsplante - kan å afstand minde om krybende enebær, indtil man får øje på de små blomster. Fligetbladet tørstetræs blo...

Ja, mon ikke, med regn, rusk og ganske få solstrejf. Også planterne er ved at være efterårsagtige med blomstrende asters, tudselilje og nøgenjomfru og frøstand fra mlokosevitchii. Også det gamle staudebed signalerer efterår. Actea pachypoda med de karakteristiske bærstande.   Mælkeklokken kvitterer med en genblomstring for, at jeg har fjernet de visne blomsterstande. En mørk sedum med en grå bynke i baggrunden. Tre planter, der leger med pink og orange farver. Clematis purpurea plena elegans blomstrer rigtig længe.   Til sidst en afdeling med roser - først viridiflora og Leonardo da Vinci En collage med perfekte rosenblomster. Fortsætter dette vejr, er det sikkert snart slut med dem.

De sidste dage har været fantastiske til havearbejde, og når man arbejder i haven, får man øje på flere ting, end når man kun går en runde. Bedst som jeg plantede meconopsis og primula ud i et bed, fangede mit blik noget rødt. Det var stilkene på druemunken actea pachypoda, som blev oplyst af solen. Bedet ligger i frugthaven - sikken uorden; men vi har ikke kunnet få nye frugttræer til at trives der.  Cyclamen coum er vinterblomstrende, men bladene er også smukke. Den er velegnet som bunddække under træer og buske, hvor den får noget sol. Det får de under den hvidbrogede buksbom. Det varme bed ser ikke ud af meget på afstand og går næsten i et med bøgehækken; men går man tættere på, er der faktisk en del fine motiver.                 Tropaeolum speciosum i parasoltræet.    Salvie, mørk stjerneskærm og mørkt løv fra barcarole. Det kan ikke vare længe, før Black lace smider sit fine løv, o...